SMVdanmark

SMVdanmark: Skrappere skattekontrol skal rettes mod problemvirksomhederne

Del
Den øgede kontrol med virksomhedernes betaling af skatter og afgifter skal rettes mod de virksomheder og de områder, hvor man ved, der ofte forekommer fejl og svindel. Lovlydige virksomheder skal ikke belastes med yderligere kontrol, mener SMVdanmark, der også peger på, at det hovedsageligt er selskaber uden aktivitet, der står for hovedparten af svindlen.

Skatteministeren har meldt ud, at der frem mod 2024 skal ansættes 1.000 ekstra medarbejdere til at øge skattekontrollen af virksomhederne.

”Vi er glade for, at den øgede skattekontrol ikke bare smører smørret tyndt ud på brødet, så alle de mange lovlydige virksomheder skal besværes unødigt, men at de ekstra ressourcer bliver rettet mod de virksomheder og brancher, hvor der erfaringsmæssigt forekommer snyd. Dette såkaldte risikobaserede tilsyn bør være en byggesten i skattekontrollen, så der sættes ind dér, hvor det giver mening,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Hun nævner fx pizzeriaer, kiosker og frisører, der ikke tager dankort og ikke har mobilepay som områder, det er fint, at kontrollen ser på.

”Der er desværre virksomheder, der snyder, men det er de få, der ødelægger det for de mange lovlydige. De virksomheder, der snyder bevidst, står for næsten halvdelen af skattegabet, som er forskellen på de skatter, der skal betales og dem, der rent faktisk bliver betalt. Og omtrent to tredjedele af momsgabet stammer fra dem, der bevidst snyder. Desuden er det i høj grad virksomheder uden ansatte eller uden omsætning, der svindler. Her bør skattekontrollen rette øjnene hen,” siger hun og fortsætter:

”Men på et overordnet niveau ved vi, at mange virksomheder gør deres bedste for at overholde reglerne, og i EU-perspektiv har Danmark i øvrigt nogle af de skrappeste krav til revision. Så det er godt, at der lægges op til, at de små og mellemstore virksomheder vejledes, og snyderne straffes.”

Hun efterlyser dog enklere regler.

”Ofte er det slet ikke virksomhedernes hensigt at snyde, men skattelovgivningen er indviklet. Jeg mener, at der ud over en styrket kontrolindsats for virksomheder, der snyder, er behov for en forenklet skattelovgivning og en forbedret vejledning,” siger hun.

Kontakter

Billeder

Information om SMVdanmark

SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Asbjørn Lindsø er ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark22.3.2024 14:24:57 CET | Pressemeddelelse

1. april tiltræder Asbjørn Lindsø som ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark. Asbjørn Lindsø kommer med erfaring fra tidligere job som bl.a. pressechef for Radikale Venstre på Christiansborg, kommunikationschef i brancheorganisation Plastindustrien og senest som sektionsleder for kampagne og presse hos Sundhedsstyrelsen. - I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark. Asbjørn Lindsø siger om skiftet: - De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgav

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye