SMVdanmark: Reformudspil giver for lidt arbejdsstyrke
7.9.2021 12:35:53 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har offentliggjort første skud i en række reformudspil, der skal øge vækst og beskæftigelse i Danmark.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, synes der bestemt er gode elementer i udspillet, men ser frem til, at de kommende reformer leverer mere.
”Det er positivt, at regeringen nu er kommet i gang med reformdagsordenen. Men denne del 1 leverer ikke nok arbejdsstyrke i en tid, hvor mange virksomheder kæmper en desperat kamp for at finde nye medarbejdere. Med godt 10.000 flere sæt hænder opvejer regeringen kun lige det, den allerede har tabt i arbejdsstyrke fra fx Arne-pensionen. Så jeg forventer meget, at dette kun er første skud i bøssen, og regeringen meget snart følger op med flere arbejdsudbuds-reformer. Lavere dimittenddagpenge og at fjerne modregningen for pensionister er gode forslag, der skaffer flere hænder, så det skal vi have meget mere af,” siger han.
Jakob Brandt er også bekymret for, at selvstændige, der udbetaler løn til sig selv via aktieudbytte fra virksomheden, nu kan se frem til at blive hårdere beskattet, hvis aktieskatten sættes op fra 42 til 45 pct., som regeringen foreslår.
”Det er reelt en skattestigning for mindre virksomhedsejere, hvor en del af deres løn kommer fra udbetaling af aktieudbytte. Desuden vil det blive sværere at tiltrække investeringer, fordi det eventuelle udbytte nu vil blive hårdere beskattet. Det forslag er tosset og helt i den forkerte retning, hvis man ønsker at give erhvervslivet gode vækstbetingelser,” siger Jakob Brandt.
Regeringen annoncerer også den ambition, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark og vil lette de administrative byrder for 3 mia. kr. Det glæder Jakob Brandt.
”De mindre virksomheder bruger afsindigt meget tid på tunge administrative indberetninger til det offentlige. Regeringens mål om, at de skal lettes ved hjælp af investeringer i digitale løsninger, bakker jeg helt op om. Dog vil jeg minde om, at mindre virksomheder har brug for hjælp og støtte på det digitale område, for de er gode til at drive forretning og knap så gode til digitalisering,” siger han.
Endeligt er han bekymret for, om de 3 mia. kr., som regeringen vil beskære erhvervsstøtten med, bliver brugt rigtigt.
“Det er glædeligt, at regeringen vil se på hele junglen af forskellige erhvervsfremmeordninger. Men når den fx vil give en mia. kr. til forskning og udvikling, som reelt kun vil komme de store virksomheder til gode, så er det afgørende for vores støtte til arbejdet, at de penge ikke findes blandt de støtteordninger, som de små og mellemstore har god gavn af,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
Lolland Kommune modtager SMV-prisen 2026 for målrettet og succesfuld indsats med juniormesterlære22.10.2026 16:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune modtog i dag SMV-prisen 2026 for sit ambitiøse arbejde med juniormesterlære og sit tætte samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv.
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
Ny analyse: Fire ud af ti SMV’er overvejer at skifte bank, men bremses af besvær7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
38 pct. af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, som opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at skabe mere konkurrence og gennemsigtighed på bankmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

