SMVdanmark om regeringens klimaprogram: Valgoplæg med masser af fugle på taget
23.9.2022 11:45:54 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen offentliggør i dag deres klimaprogram for 2022, der skal sætte mål og rammer for den grønne omstilling i Danmark.
Men Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, giver klimaprogrammet en lunken modtagelse.
”Der er ikke meget nyt. Det er en statusrapport, der flirter med tanken om også at være et valgoplæg, der skal stille regeringen i gunstigt lys. Men reelt er det bare planer og masser af fugle på taget,” siger hun og tilføjer:
”Vi har over årene set en bevægelse fra, at programmet indeholder planer, der er lagt, til planer, der er aftalt. Men i min verden, er det stadig bare planer.”
Mia Amalie Holstein mener, at klimaprogrammets svaghed er, at planerne er formuleret meget løst.
”Som også Klimarådet peger på, er mange af disse planer ikke tilstrækkeligt konkrete. Og der er en betydelig risiko for, at vi ikke når reduktionsmålene. Det gælder fx indenfor industrien, hvor meget af det, der skal ske, skal sikres gennem tilskudsordninger. Det gælder fx fangst og lagring af CO2. Pengene er afsat, men fordi det er en ny teknologi, ved vi reelt ikke, om effekten er tilstrækkelig,” siger hun.
Virksomhederne kan ikke være sikre på rammerne
Hun mener desuden, at klimaprogrammet mangler sikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen jævnligt vil tage aftalerne op til revurdering.
”Dette skaber stor usikkerhed for erhvervslivet, fordi regeringen vælger at håndtere usikkerheden i aftalerne ved at genbesøge dem igen og igen. Virksomhederne kan dermed ikke være sikre på, at rammerne i 2030 ikke ændrer sig. De er helt afhængige af at kunne planlægge 5-8 år frem. En bedre strategi havde været, at man bevidst havde sat barren højt og lavet en stram regulering, for derefter at lette foden fra speederen. Så ville omkostningen ved omstillingen alt i alt blive lavere,” siger Mia Amalie Holstein.
Ifølge regeringen skal den sidste del af vejen til at nå 70 pct. målsætningen løftes af landbruget.
”Jeg er glad for, at regeringen opretholder, at den samfundsmæssige omkostning for at indfri den resterende manko på 5 mio. ton CO2 ligger på minimum 5-7,5 mia. kr. pr. år. Det er vigtigt, at vi har åbne øjne for, at der er et godt stykke vej endnu. Regeringen lægger op til, at den resterende reduktionsmanko skal indfries i landbruget. Og her er det vigtigt, at vi laver en regulering, som ikke sender landmændene til tælling. Blandt andet er det vigtigt med retvisende klimaregnskaber, som også er dynamiske og tager højde for nye teknologier. Regnskaberne må ikke spænde ben for den rette omstilling,” siger Mia Amalie Holstein.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkMia Amalie HolsteinVicedirektør
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Dårlige betalingsvaner koster SMV’erne 12 mia. kr. om året1.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske SMV’er bruger hvert år 38 mio. arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 mia. kr., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
Lolland Kommune modtager SMV-prisen 2026 for målrettet og succesfuld indsats med juniormesterlære22.10.2026 16:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune modtog i dag SMV-prisen 2026 for sit ambitiøse arbejde med juniormesterlære og sit tætte samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv.
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

