SMVdanmark om miljøvismandsrapport: Giv virksomhederne klarhed og glem 80 pct. målsætning
Miljøvismændenes rapport gør det klart, at der ikke er en holdbar plan for at nå 70 pct. målsætningen i 2030. Det er stærkt bekymrede, for virksomhederne har brug for den klarhed, når de skal tilpasse sig, mener SMVdanmark, der er enig med vismændene, når de taler for at fjerne særordninger, der kun kommer de store virksomheder til gavn. Desuden bør al snak om at øge reduktionen fra 70 til 80 pct. forstumme.

De miljøøkonomiske vismænd rokker i deres nye rapport ved planen for, hvordan vi når målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. De tvivler meget på, at en CO2-afgift på 750 kr. er nok, og de kritiserer de aftalte støtteordninger med at opfange CO2 og særordningen, hvor bl.a. cementindustrien får rabat.
I SMVdanmark er cheføkonom Martin Kyed enig med vismændene i deres kritik, og han efterlyser politisk handling.
”Det er helt afgørende, at virksomhederne kan planlægge ud i fremtiden og træffe investeringsbeslutninger på et oplyst grundlag. Men vi må desværre konstatere, efter at have læst rapporten, at der ikke findes en god og konkret plan for at nå 70 pct. målsætningen her kun syv år før, vi skal være i mål. Det er stærkt bekymrende, og det gør det ekstremt usikkert, om vi overhovedet når i mål. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne må tage beslutninger i blinde,” siger Martin Kyed og fortsætter:
”Set udefra har politikerne været meget optaget af at give klimapolitiske meldinger, frem for at aftale hvordan vi når målene. Det er ødelæggende for dansk erhvervsliv, og det kommer til at koste de danske husholdninger og lønmodtagere.”
Vismænd har ret i at fjerne særbehandling
Martin Kyed er enig med miljøvismændene i, at de eksisterende energiafgifter skal udfases, og at den særlige rabat til cementindustrien mv. og tilskuddet til CSS (dvs. teknologien der skal trække CO2 ud af luften) skal fjernes.
”Vi har hele tiden gjort opmærksom på, at rabat til store CO2-udlere og tilskud til CCS vil gøre omstillingen dyrere for de mindre virksomheder, fordi de kommer til at betale for at de store,” siger han.
SMVdanmark efterlyser også en større grad af realitetssans fra de politiske partier, der ønsker at øge reduktionsmålsætningen til 80 pct.
”Vi er ikke i nærheden af at have en plan for at nå til reduktion på 70 pct. i 2030, og politikerne har indtil videre kun formået at øge regningen, fordi man ikke vil acceptere de helt naturlige konsekvenser af de danske reduktionsmålsætninger. På den baggrund virker det useriøst at argumentere for at øge reduktionsmålet fra 70 pct. til 80 pct. Det burde ikke være nødvendigt at minde om, at man skal lykkes med at lande på månen, før man sigter mod Mars,” siger Martin Kyed.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkMartin KyedCheføkonom
Tlf:+45 25 15 78 31kyed@SMVdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Virksomhederne forlader landkommunerne25.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af mindre virksomheder, der ligger i landkommuner, er faldet med 11 pct. siden 2008. Imens er antallet af indbyggere kun faldet med 4 pct., så virksomhedslukningerne går langt stærkere end befolkningsudviklingen. Det er et problem, mener SMVdanmark, der ønsker erhvervsfremmesystemet bedre rettet mod det lokale erhvervsliv.
Ny analyse: Virksomhederne skal slås med banken – kreditskruen strammes voldsomt20.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Især de mindre virksomheder vil de kommende måneder mærke, at bankerne holder sig markant tilbage fra at give lån. Bankerne strammer nu deres kreditpolitik i et omfang, der ikke er set i 15 år. Virkeligt ærgerligt, hvis mindre, sunde virksomheder bremses i deres investeringsplaner, mener SMVdanmark.
SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør16.1.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.
Ny analyse: Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet23.12.2022 10:46:41 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne mangler likviditet, og omfanget af udlån via enten kassekreditten eller overtræk er siden sidste år steget med 47 pct. Samtidigt er omfanget af normale virksomhedslån fra pengeinstitutter kun steget med 13 pct. Det er bekymrende og et krisetegn, at mange mindre virksomheder er nødsaget til at bruge kassekreditten, da den er dyrere end et normalt lån. Det skyldes bl.a., at store virksomheder forlanger længere kredit af deres underleverandører, mener SMVdanmark.
SMVdanmark: Fremragende takter i ambitiøst regeringsgrundlag14.12.2022 12:10:45 CET | Pressemeddelelse
Stor ros til regeringsgrundlaget for lavere skat, betragteligt løft af arbejdsudbuddet, stærkere erhvervsuddannelser og mere frit valg fra SMVdanrmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum