SMVdanmark om finanslov: Skuffende at erhvervsuddannelserne ignoreres
24.4.2023 14:33:28 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Finansloven for 2023 er netop fremlagt. Ud over allerede aftalte udgifter rummer den flere penge til fx domstolene, aktiesparekonto og tvillingebarsel. Men intet til erhvervsskolerne. Det får Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, til at vende tommelfingeren nedad.
”Vi er desværre ved at komme uhyggeligt meget bagud i et afgørende kapløb om kvalificeret arbejdskraft, men politikerne sidder på hænderne. De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem. Samtidigt stiger behovet for dygtige håndværkere til den praktiske del af grønne omstilling. Så vi bliver simpelthen nødt til at tilbyde attraktive erhvervsuddannelser, der rummer den nyeste faglige viden og har topmoderne udstyr. Men det koster penge, og dem vil politikerne ikke levere. Det er meget skuffende,” siger han og fortsætter:
”Det er især de små og mellemstore virksomheder, der rykker ud, når der skal sættes solceller på tagene, have isoleret vores bygninger eller udskiftet gasfyret. Men det bliver svært i fremtiden, hvis de ikke har nok dygtige faglærte medarbejdere. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at erhvervsuddannelsernes budgetter bliver taget op til en separat forhandling mellem alle ansvarlige partier senere på året. Det haster,” siger han.
Også gode tiltag
Finansloven rummer dog enkelte tiltag, der får ros af Jakob Brandt.
”Højere personfradrag for unge under 18 år, så de får større tilskyndelse til at søge fritidsjob, er helt rigtigt set af politikerne. Flere undersøgelser viser, at har du haft et fritidsjob, har du større chance for at gennemføre en uddannelse og få fuldtidsjob senere. Jo tidligere vi kan koble unge mennesker sammen med erhvervslivet, jo bedre,” siger han.
Også flere penge til domstolene får ros.
”Vi har set eksempler på virksomheder, der opgiver retssystemet, selv om de har en god sag. For ventetiden ved domstolene overstiger langt, hvad der er rimeligt, og det orker virksomhederne ikke at vente og bruge ressourcer på. Det tilskud fra Finansloven falder på et tørt sted, men jeg forventer, at den øgede bevilling fortsætter de kommende år indtil vi har fået høvlet ventetiden ned til et acceptabelt niveau,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
Ny analyse: Stor folkeskolesatsning er kun slået igennem i hver fjerde kommune18.3.2026 06:13:08 CET | Pressemeddelelse
Langt de fleste kommuner lever stadig ikke lever op til regeringens forventning om, at mindst 5 pct. af eleverne i 8. og 9. klasse skal være i juniormesterlære. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der også viser store geografiske forskelle i udbredelsen.
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

