”Det er meget glædeligt, at regeringen nu anerkender, at fx den frisørmester, der er startet på gulvet som 17-årig lærling, og har stået ved siden af sine medarbejdere 40 timer om ugen siden, eller tømrermesteren, der hver dag sætter loftsspær op sammen med sine svende, bliver lige så nedslidt og også har brug for at kunne trække sig tilbage, tidligt og værdigt,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark som reaktion på regeringens  nye forslag om en tidlig tilbagetrækning, kendt som Arne-pensionen.

”Der er dog et stort men. Som udspillet ser ud nu, kommer det til at være den selvstændiges nettooverskud, der kommer til at afgøre, om han eller hun kan få del i ordningen. Det er ikke rimeligt. Mange selvstændige kører i nogle år med underskud, og her arbejder de måske endnu hårdere for at rette forretningen op. Det bør ikke udelukke dem fra ordningen. Det bør laves om," siger Jakob Brandt.

Der er også et andet problem, mener han:

"Dele af erhvervslivet mangler stadig kvalificeret arbejdskraft, og når vi kommer forbi corona-perioden og forhåbentligt får fuld gang i hjulene igen, får vi brug for alle hænder. Så politikerne bliver nødt til som minimum at finde en erstatning for den arbejdskraft, der nu står til at forlade arbejdsmarkedet. Det kunne fx være ved, at opkvalificere ufaglærte eller indføre belønning for at blive på jobbet i længere tid,” siger Jakob Brandt.

Det er et nybrud i dansk arbejdsmarkedspolitik, at forslag til rettigheder ikke kun er rettet mod lønmodtagere. Selvstændige halter typisk efter, når det gælder sociale rettigheder, fx barselsmuligheder.

”Jo længere vi går af den vej og sidestiller rettighederne mellem selvstændige og lønmodtagere, jo mere attraktivt vil det være at springe ud i livet som selvstændig. Det vil skabe vækst og arbejdspladser,” siger Jakob Brandt.

”Der skal findes en opgørelsesmetode af anciennitet, der reelt giver selvstændige samme muligheder i ordningen – det vil vi meget gerne hjælpe regeringen med,” siger Jakob Brandt.