SMVdanmark: Økonomisk sikkerhedsnet til hele erhvervslivet bør være Mette Frederiksens nytårsforsæt
29.12.2020 19:30:29 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har på et pressemøde meddelt, at restriktionerne, der har lukket store dele af dansk erhvervsliv ned, bliver forlænget frem til 17. januar. Forlængelsen møder forståelse fra Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. Men han er også bekymret for virksomhedernes overlevelse:
“Jeg har fuld forståelse for, at restriktionerne må fortsætte, når smittetallene ser ud, som de gør. Men for virksomhederne er det en meget ulykkelig situation. For de betaler en stor del af regningen for, at vi alle kan være sammen til jul og nytår. Det bør være Mette Frederiksens nytårsforsæt at sikre, at samfundet her løfter i flok,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder,
Han understreger, at situationen er ekstra slem, da den kommer efter næsten 10 måneders krise, der har drænet virksomhedernes økonomiske reserver.
“Siden marts måned er pengene fosset ud af virksomhederne. Og bag alle statistikkerne gemmer sig virksomhedsejere, der for alt i verden vil holde fast på deres medarbejdere, men er presset til det yderste, fordi kompensationen langt fra er tilstrækkelig. Der er virksomhedsejere med voldsomme omsætningstab på 80 og 90 pct. og virksomhedsejere, som har ventet på kompensation siden august måned uden at få en krone udbetalt endnu,” siger Jakob Brandt.
Han foreslår, at tvangslukkede virksomheder skal have mulighed for at sende medarbejdere på midlertidige dagpenge frem for at bruge lønkompensation, hvor de selv betaler mindst 10-25 pct. af lønnen for hjemsendte. Derudover foreslår han, at der skal være nogle større og bredere kompensationspakker, der understøtter de virksomheder, der i dag ikke er tilstrækkeligt dækket.
“Alt for mange virksomheder falder igennem sikkerhedsnettets store masker. Vaccinen er lige om hjørnet, og vi skal allerede nu tænke over, hvordan virksomhederne holdes i gang, indtil vaccinerne har sikret flokimmunitet. Jeg vil foreslå kompensation, der dækker hele året siden nedlukningen i marts og frem mod marts 2021. Har man i den periode et omsætningstab på mindst 30 pct., skal man kunne søge kompensation for hele året – naturligvis fraregnet hvad man allerede har fået i kompensation,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

