SMVdanmark: Lad os få politiske drøftelser om kompensationspakker nu
24.11.2021 16:20:53 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Sundhedsministeren har netop meddelt, at corona-restriktionerne skærpes.
Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, opfordrer politikerne til at genåbne og forbedre kompensationspakkerne.
“Med nye restriktioner sender sundhedsministeren det signal til danskerne, at coronaen ikke er under kontrol, og de bør beskytte sig yderligere. Det forstærker desværre den tendens, der allerede er, med aflysninger og manglende bestillinger hos en række virksomheder - også selvom det stadigt er tilladt af holde julefrokost og gå til frisør. Derfor må regeringen finde checkhæftet frem og skabe et sikkerhedsnet til de virksomheder, der oplever et stort fald i omsætningen. Det er helt urimeligt, hvis enkelte virksomheder eller enkelte brancher – igen – skal bære regningen for hele Danmarks coronaindsats, som skal passe på de syge og svage. Derfor bør politikerne genindføre kompensationspakkerne, som vi kender dem fra foråret,“ siger han og fortsætter:
“Smittefrygten fører allerede nu til massevis af aflysninger af fx julefrokoster, arrangementer og frisørtider. Og politikernes offentlige bekymring, samt de skærpede restriktioner, vil næsten med sikkerhed føre til, at danskerne nu yderligere afstår fra at leve et normalt liv. De vil blive endnu mere tilbageholdende med at gå ud til fest, på restaurant og andre steder. Den regning vil ramme skævt, og mange virksomheder inden for oplevelsesindustrien vil stå tilbage med tabte ordrer, uden at kunne få kompensation. Det er hverken fair eller holdbart fortsat at lade dem trække læsset,” siger Jakob Brandt.
Der eksisterer stadig én kompensationsordning, som fungerer frem til årsskiftet, men den kræver, at virksomheden har en omsætningsnedgang på mindst 45 pct.
“Har du en omsætningsnedgang på 45 pct., er du nærmest skridtet før konkurs. Jeg mener, det vil være på sin plads, at grænsen sættes op, så man kan få kompensation, hvis man oplever en omsætningsnedgang på 30 pct. Desuden bør Folketinget genindføre kompensationen for tabt omsætning og for løn til ansatte i de hårdest ramte brancher,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

