SMVdanmark: Grøn fond må ikke ende som de stores tag-selv-bord
24.6.2022 11:27:40 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Første del af den grønne skattereform er netop offentliggjort. Den indeholder blandt andet en grøn fond på i alt 53,5 mia. kr. og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det er endnu ikke afgjort, hvordan pengene fra fonden bliver udmøntet.
Mia Amalie Holstein, vicedirektør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, er ikke begejstret, men ser dog positive elementer i aftalen.
”Ideen om en grøn fond er ikke vokset i vores have. For grøn omstilling gennem støtte og tilskud er alt i alt langt dyrere end omstilling gennem afgifter og tilsvarende skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet, fx i form af lavere selskabsskat og elafgift. Det er jo fx helt sort at betale afgifter af grøn strøm. Men givet man har besluttet at lave en grøn fond, så er vores klare anbefaling, at den skal udmøntes som et fradrag frem for som tilskud, man skal søge om. For tilskud er komplicerede at søge og kræver omfangsrig dokumentation, hvorfor de mindste virksomheder afstår. Tilbage er en ladeport for store virksomheders lobbyister, der kan kæmpe om pengene, som typisk så lander i de store forureneres lommer,” siger hun.
Hun ser positivt på ideen om et højere beskæftigelsesfradrag, men havde gerne set en aftale, der batter mere i praksis.
“Vi vil gerne kvittere for forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget,. Det er grundlæggende en god ide, da det øger incitamentet til at tage et arbejde og dermed arbejdsudbuddet. Desværre er effekten alt for lille og alt for kortvarig til at få effekt. 1 mia. kr. svarer ca. til 27 kr. om måneden pr. beskæftiget (inkl. selvstændige). Det er ca. prisen på en magnum-is. Tilmed gælder forhøjelsen alene for 2022 og 2023. Problemet med manglen på arbejdskraft løser dette ikke. Virksomheder må fortsat sige nej til ordrer, fordi de ikke har kapaciteten til at hjælpe potentielle kunder,” siger hun.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkMia Amalie HolsteinVicedirektør
Tlf:53 55 71 77holstein@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

