SMVdanmark: Godt at regeringen tager ansvar og giver helt nødvendig yderligere hjælp til erhvervslivet
25.9.2020 17:43:15 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

I praksis er markedet for hele oplevelsesindustrien og eventbranchen nu dødt. Regeringens udspil om et kraftigt skærpet forsamlingsforbud på maks. 50 personer, gør det umuligt at få en ellers sund virksomhed til at løbe rundt, når folk ikke kan mødes og hygge sig til fx fester og bryllupper. Men danskernes sundhed er naturligvis det vigtigste, og Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, bakker op om regeringens beslutning og mener, den er nødvendig.
"Situationen er alvorlig, og vi må og skal bremse smitten i tide. Regeringen har vores fulde opbakning til de nye tiltag, der desværre er nødvendige. Jeg glæder mig dog over, at regeringen lægger op til, at vi alle holder hånden under de virksomheder, der er underleverandører til det festlige Danmark. De har været vanvittigt hårdt presset i månedsvis, og risikerer nu at bukke fuldstændigt under på grund af de nye corona-restriktioner. Jeg tænker på fx leverandører af mad og drikkevarer, lys- og lydanlæg, telte, transportable toiletter og rigtigt meget andet. De får nu formentligt intet at lave," siger han.
Han opfordrer til, at de nye hjælpepakker der bliver indført, bygger på en simpel vurdering af omsætningsnedgangen.
"For eventvirksomhederne skal vi tilbage til de regler, der eksisterede for hjælpepakkerne fra marts. Her skulle man dokumentere en omsætningsnedgang på 30-35 pct. afhængig af hvilken pakke, man søgte, set i forhold til omsætningen i en tilsvarende periode året før. Støtten skal gives helt tilbage til start-september, og denne gang skal det sikres, at også sæsonvirksomheder, som tjener størstedelen af deres omsætning på få måneder, også får den tilstrækkelige hjælp. Hvad der også er vigtigt er, at leverandørerne til de arrangementer, der ikke er private, fx firmajulefrokost og gymnasiefester, også bliver inkluderet af hjælpepakkerne," siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

