SMVdanmark: Genåbning af erhvervslivet går for langsomt
10.6.2021 09:49:11 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Et bredt politisk flertal har forhandlet en yderligere genåbning af Danmark, og selv om aftalen indeholder mange af de rigtige elementer, går det for langsomt, mener Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
"Politikerne har lyttet, men de handler desværre alt for langsomt. Aftalen er ellers et stort skridt mod et fuldt åbent Danmark. Danskerne, og især den hårdt pressede del af dansk erhvervsliv, fx restauranter, eventbranchen, små fitnesscentre og mange andre trænger virkelig til frihed og muligheden for at drive forretning på almindelige markedsvilkår igen. Desværre har det ekstreme forsigtighedsprincip igen fået lov at dominere aftalen, og lempelserne kommer alt for langsomt. Var de kommet en måned tidligere, var vi tilfredse,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Han henviser til, at coronapasset først begynder at blive udfaset for erhvervslivet til august, og han undrer sig over, hvad det er, vi prøver at opnå ved at bevare restriktionerne så længe.
”Vaccinationerne går over al forventning, antallet af indlagte rasler ned, og antallet af dødsfald er nærmest nul, så det er svært at se, hvad argumentet er for, at vi fortsat begrænser virksomhederne og danskerne. Oprindeligt var hensigten at forhindre dødsfald, og at sundhedsvæsenet gik i knæ. Det har vi opnået. Hvis hensigten nu er blevet, at vi skal forhindre, at folk bliver syge, er det jo bizart. Det er et livsvilkår, at der er sygdom, og med vaccinationerne er graden af sygdommens alvorlighed væsentligt sat ned,” siger han, og tilføjer:
“Når politikerne har besluttet, at de generelle kompensationsordninger skal ophøre 1. juli, så havde jeg forventet, at virksomheder herfra ikke længere skulle være underlagt restriktioner”.
Han noterer sig, at restauranter, caféer og andre serveringssteder får lov at holde åbent en time ekstra frem til midnat allerede fra næste uge, at åbningstiden øges fra midten af juli, at arealkravet forsvinder, og at mundbindet forsvinder. Det er samtidig et vigtigt element, at fitnesscentrene fra 1. august kan nøjes med stikprøvekontrol:
“Det kan være hårdt, især i sommervarmen, for alle de ansatte at gå rundt med mundbind i 8 timer, og de ekstra timer til restaurationsbranchen betyder også meget, så det er godt, at de restriktioner begynder at forsvinde fra på mandag. Det er også godt at der endelig er kommet dato for, hvornår de små og ubemandede fitnesscentre kan begynde at køre som normalt, men det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set det ske noget hurtigere. Centrene må køre på kvart kraft, og det går især hårdt ud over alle de motionister, der bor væk fra de store byer, og er afhængige af de små, lokale fitnesscentre,” siger han.
Politikerne har udskudt forhandlingerne om indrejse for turister til 16. juni. Det ærgrer Jakob Brandt sig også over.
“Ud over at coronapasset vil lægge en alvorlig dæmper på efterspørgslen, vil manglende turister også gøre det til at en trist sommer for store dele af erhvervslivet. Jeg vil på det kraftigste appellere til, at vi hurtigt lægger en plan for, hvordan vi får turister til landet igen,” siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
Nye tal: Ikke siden 2017 har så lille en andel af de unge søgt ind på erhvervsuddannelserne23.3.2026 15:08:56 CET | Pressemeddelelse
Kun 19 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er det laveste niveau i ni år og langt fra den politiske målsætning. SMVdanmark advarer om mangel på faglærte og efterlyser handling.
Ny konjunkturanalyse: Foråret spirer i byggeriet, men mørke skyer truer i horisonten20.3.2026 11:58:33 CET | Pressemeddelelse
Stemningen i byggeriet er vendt efter en svag februar, og byggevirksomhederne har positive forventninger til både omsætning og beskæftigelse. Det viser SMVdanmarks faste, månedlige konjunkturbarometer. Stigende geopolitisk uro og højere priser peger dog på nye risici for erhvervet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

