SMVdanmark: Finanslovsudspillet underkender erhvervslivets trængsler
31.8.2020 14:03:19 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har offentliggjort sit udspil til finansloven for 2021. Der er stor risiko for, at også 2021 bliver i coronaens tegn. Det er derfor rigtigt tænkt, at der allerede nu bliver sat penge af til at understøtte erhvervslivet, mener SMVdanmarks direktør Jakob Brandt, men det er langt fra nok:
”Finansloven bærer præg af, at regeringen tror, at vi er på den anden side af coronakrisen. Der er sat 9 mia. kr. af til ekstra initiativer i 2021, men det er mindre end det, der blev brugt alene på lønkompensation i det seneste halve år. Mens 9 mia. kr. kan virke som mange penge, er det meget lidt, når så mange virksomheder fortsat bløder. Til sammenligning faldt erhvervslivets omsætning med 55 mia. kr. fra marts til maj i år,” siger Jakob Brandt og fortsætter:
”Før politikerne uddeler pengegaver, skal de have styr på samfundets indtægtskilde. Hvis velfærdssamfundet skal kunne finansieres de næste mange år, skal virksomhederne først tilbage på ret køl. Først fjernede man hele erhvervslivets redningsnet ved at ændre epidemiloven, fordi man lovede, at man ville betale det, det koster. Nu risikerer vi, at politikerne løber fra regningen og tørrer den af på de små selvstændige.”
Jakob Brandt efterspørger samtidig en bred finanslovsaftale, så alle folketingets partier kan være med til at bruge corona-midlerne:
“For at sikre at så store dele af samfundet som muligt får gavn af støtten, er det særligt vigtigt, at der kan komme en bred finanslovsaftale De små virksomheder har brug for, at alle partier står sammen om de fremtidige corona-initiativer i 2021. Der må ikke blive ført blokpolitik om hele landets corona-støtte.”
Regeringen centraliserer statens opgaver
Jakob Brandt er dertil bekymret for forslaget om at centralisere statens indkøb yderligere:
“Regeringen lægger op til at samle alle statens kontrakter inden for facility management i tre store, samlede udbud. Det betyder med andre ord, at kun de allerstørste mastodonter kan byde ind på offentlige opgaver, fordi de dækker fx både rengøring, kantinedrift og vedligehold af grønne arealer. Det rammer især udkantsdanmark, når den mindre lokale virksomhed er udelukket fra statslige opgaver. Det er nu, staten burde give opgaver til de små - ikke fjerne dem,” siger han.
Virksomheder med elever burde have yderligere hjælp
Derudover burde man ekstraordinært have understøttet virksomhedernes arbejde med at skabe praktikpladser:
”Trepartsaftalen fra i sommer var fin, og vi glæder os til at se resultatet af forhandlingerne om de 500 mio. kr. årligt fra 2021. Men det havde været klædeligt, om man havde fundet ekstra midler i finansloven til at sikre økonomien for de hårdt ramte virksomheder, der uddanner lærlinge,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

