SMVdanmark: Dejligt med stor genåbning men reelt et farvel til festivaler
4.5.2021 09:29:36 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Stort set hele Folketinget besluttede i nat at fremrykke genåbningen ganske mærkbart.
“Jeg er glad for, at vi nu åbner nogle af de sidste dele af erhvervslivet, og at skolebørnene endeligt kan være fuldtallige på skolerne igen. Og jeg er rigtig glad for, at det er farvel til den tåbelige restriktion, som kravet om bordbestilling var. Så politikerne skal have tak for, at de endeligt forholder sig til de lave smittetal og åbner op. Forsigtighedsprincippet har styret politikerne længe nok,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
“Men der er flere ting i aftalen, der gør, at den kun lige akkurat består sin eksamen. Reelt er reglerne et farvel til sommerens festivaler. Det vil jeg kalde overforsigtigt, når vi kan se, at alle over 50 år ganske snart vil være vaccineret. Jeg er bekymret for, at der politisk laves samme fejl som i fjor, da der først blev lavet rejseregler, som stoppede salget af charterrejser, men efter få uger ændret igen, da smittetallene alligevel udviklede sig gunstigt, men der var alle rejser blevet aflyst,” siger han.
Farvel til festivaler betyder også, at der er en hel underskov af leverandører, der rammes.
“Det rammer ikke kun arrangørerne hårdt, men også alle de mange underleverandører, der står for alt det praktiske, lige fra lys, lyd, scene til fadølslevering og toiletvogne. Deres økonomi har været lagt på is siden marts sidste år, og de havde håbet på en højsæson, der kunne gnave bare lidt af det underskud, de har opbygget. Så det er helt afgørende, at de nu bliver kompenseret. Også med den forståelse, at de tjener langt størstedelen af deres omsætning hjem i sommermånederne,” siger Jakob Brandt.
Han efterlyser også noget af det, som aftalen ikke indeholder.
“Det er stadig helt uafklaret, hvad der skal ske med rejserestriktioner og muligheden for, at vaccinerede turister igen kan besøge Danmark. Det er helt afgørende for oplevelsesindustrien i især København, at der igen kommer turister og bruger penge på restauranter, hoteller og fx går på museum. Også her er der en kæmpe underskov af leverandører, der er afhænge af den omsætning, der kommer fra turister,” siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Kun hver anden virksomhed overlever de første to år: 78 forslag fra SMVdanmark skal give iværksættere medvind på cykelstien27.4.2026 21:55:12 CEST | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af nye virksomheder i Danmark overlever de første to år. Samtidig er iværksætteriet samlet set i tilbagegang og skævt fordelt geografisk, hvor det koncentrerer sig omkring hovedstadsområdet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med 78 konkrete forslag, som skal gøre det lettere at starte og udvikle virksomhed.
Stigende erhvervstillid midt i en urolig tid – men stor tilbagegang i byggeriet og blandt SMV’erne22.4.2026 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro i Mellemøsten og stigende energipriser, så stiger erhvervstilliden. Men analyse fra SMVdanmark viser, at tendensen dækker over forskelle mellem brancher og virksomhedsstørrelser: Store virksomheder især i industrien trækker op, mens SMV’erne går tilbage. Og byggeriet forventer nu et markant tilbageslag, hvor især de store aktører oplever det største fald i erhvervstilliden i to år.
Floristen Danmark melder sig ind i SMVdanmark16.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Floristen Danmark, brancheforeningen for Danmarks blomsterhandlere, har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal bl.a. sikre medlemmerne hurtig og kompetent juridisk rådgivning i en hverdag, hvor lovgivning og krav fylder mere og mere.
Ny analyse: Stort uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt MENAPT-indvandrere14.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra SMVdanmark viser, at der er et beskæftigelsespotentiale på over 33.000 personer blandt indvandrere fra MENAPT-lande. Hvis gabet til danskernes beskæftigelse blev lukket, ville det i 2025 have styrket de offentlige finanser med op mod 11,8 mia. kr.
Ny analyse: Tre ud af fire SMV’er bruger stadig ikke kunstig intelligens25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at kunstig intelligens endnu ikke er blevet hverdag i danske små og mellemstore virksomheder. Manglende viden og manglende oplevet relevans er de største barrierer for at tage teknologien i brug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

