SMVdanmark

SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør

Del

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard
Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:

”Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen,” siger han.

Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:

“Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet,” siger han.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.

Kontakter

Billeder

Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard
Fotokreditering: Jacob Kjerumgaard
Download

Information om SMVdanmark

SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00https://smvdanmark.dk

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte  medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Ny analyse: Virksomhedernes træk på kassekreditten er eksploderet23.12.2022 10:46:41 CET | Pressemeddelelse

Virksomhederne mangler likviditet, og omfanget af udlån via enten kassekreditten eller overtræk er siden sidste år steget med 47 pct. Samtidigt er omfanget af normale virksomhedslån fra pengeinstitutter kun steget med 13 pct. Det er bekymrende og et krisetegn, at mange mindre virksomheder er nødsaget til at bruge kassekreditten, da den er dyrere end et normalt lån. Det skyldes bl.a., at store virksomheder forlanger længere kredit af deres underleverandører, mener SMVdanmark.

SMVdanmark: Tillykke til den nye regering – vi glæder os til at komme i arbejdstøjet13.12.2022 21:06:54 CET | Pressemeddelelse

SMVdanmark glæder sig til samarbejdet med den nye regering og opfordrer den kraftigt til at hjælpe de mange konkurstruede virksomheder ved fx at forlænge tilbagebetalingen af statslig coronagæld og forkorte betalingsfristerne. På længere sigt er kampen mod offentligt bureaukrati, manglen på faglærte og en lempelse af generationsskifte-beskatningen en bunden opgave for den nye regering, mener SMVdanmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum