Smitter Corona-optimismen af på boligkøberne? Omikron kan være enden på historisk boligboom
Et nyt køberbarometer fra analysevirksomheden YouGov og ejendomsmæglerkæden Home tyder på, at interessen for boligkøb det næste halve år er på vej ned i et mere normalt leje efter et par år, hvor der er sat adskillige rekorder i solgte boliger.
- 12,7 % af danskerne svarer, at de har planer om at købe bolig i den aktuelle repræsentative måling, der er gennemført fra 3. – 7. januar blandt 2036 danskere over 18 år.
- Der er tale om et tydeligt fald end for tre måneder siden, hvor boligkøbsinteressen lå tårnhøjt på hele 17,7 %. Tilbagegangen er på 5 %-point, hvilket er en signifikant ændring i boligkøbsplanerne, oplyser YouGov.
- Der er nedgang i interessen for alle boligtyper – og generelt i alle landsdele, og i nogle landsdele mere end andre.
- Fyn går imod landstendensen med en stigning i interesse. På Østsjælland og Nordsjælland er interessen omtrent stabil det seneste kvartal.
Boligkøbsinteressen befinder sig i den lave ende af, hvad der er set i tidligere barometer-målinger. Eksempelvis sagde 15,0 % af danskerne i januar 2021, at de havde boligkøbsplaner, og januar 2020 var det 15,3 %.
- Det er forventet, at vi i 2022 vil se et mere normalt boligmarked, der ligner årene op til corona – og barometeret indikerer altså, at ’hverdagen’ begynder at indtræffe de kommende måneder, og at vi går en lidt mindre travl tid i møde, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og boligmarkedsanalytiker i Home:
- Det er bestemt sandsynligt, som vi ser det, men omvendt har coronatiden overrasket os før.
Men der er mange aktive købere i markedet
På den anden side møder mæglerne fortsat mange købere, og det er med til at holde farten oppe lige nu, fremhæver Home.
- Vi ser i målingen, at hele 64 % af køberne allerede er på boligjagt, flere aktive købere har vi kun set i to kvartaler de seneste fire år, senest i januar 2021, og den høje aktivitet opvejer lidt, at færre samlet set har planer om boligkøb, siger Michael Dalsager.
To forklaringer på færre købere i 2022
Ifølge Home er der to oplagte forklaringer på, at boliginteressen ser ud til at dykke nu.
For det første har mange – rekordmange - købt bolig de seneste to år med over 220.000 bolighandler i 2020 og 2021.
For det andet tyder alt på, at omikron er mindre alvorlig end delta-varianten, og danskerne ser mere positivt på corona-situationen end tidligere under pandemien, ja nogen vil sige, vi kan se lyset for enden af tunnelen.
- Trods rekordhøje smittetal er situationen anderledes nu end under tidligere nedlukninger, hvor usikkerheden og alvoren var større. Her puttede vi os hjemme, og hjemmet fyldte pludselig rigtig meget og fik en anden betydning, siger Homes talsperson og fortsætter:
- Betydningen er ikke forduftet, men rigtig mange har bare allerede realiseret tankerne til nyt hjem, og for nogle danskere virker et boligskifte måske mindre presserende, hvis vi går mod mere normale tider.
Knap 150 måneders lavvande i udbud er største udfordring
Den største udfordring for boligmarkedet pt. er i virkeligheden nok ikke færre købere, men få boliger til dem.
Udbuddet af boliger er faldet og faldet gennem coronatiden og er det laveste i noget, der nærmer sig 150 måneder, viser tal fra Boligsiden.
- Få boliger til salg – og nogle steder tæt på 'udsolgt' – er frustrerende for køberne, og det betyder, at konkurrencen om boligerne er stor, og at de må vente på, at den rette bolig bliver deres hjem, siger Michael Dalsager.
FAKTA: Boligkøbere på landsplan
jan-22 | okt-21 | jul-21 | apr-21 | jan-21 | |
Har du planer om at købe bolig inden for det næste halve år? | |||||
Base | 2036 | 2025 | 2006 | 2117 | 2004 |
Ja (NET) | 12,7% | 17,7% | 13,9% | 14,9% | 15,0% |
Ja, hus/rækkehus | 6,1% | 7,6% | 6,3% | 6,3% | 6,9% |
Ja, lejlighed | 4,2% | 6,6% | 4,5% | 5,7% | 5,4% |
Ja, sommerhus/fritidsbolig | 2,7% | 3,7% | 3,0% | 3,1% | 3,1% |
Ja, anden type bolig | 1,2% | 1,8% | 1,2% | 1,5% | 1,1% |
Nej (NET) | 87,3% | 82,3% | 86,2% | 85,1% | 85,0% |
Total | 101,5% | 101,9% | 101,1% | 101,7% | 101,4% |
FAKTA: Boligkøbere i landsdele
jan-22 | okt-21 | |
Byen København | 16% | 23% |
Københavns omegn | 17% | 21% |
Nordsjælland | 9% | 10% |
Østsjælland | 22% | 21% |
Vest- og Sydsjælland | 7% | 12% |
Fyn | 16% | 11% |
Sydjylland | 10% | 17% |
Østjylland | 13% | 23% |
Vestjylland | 7% | 13% |
Nordjylland | 9% | 18% |
Note: Antallet af besvarelser på landsdele svinger mellem 106 (Østsjælland) - 338 (Midtjylland) respondenter (januar 2022) | ||
Kilde: YouGov for ejendomsmæglerkæden Home |
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
BOOM: Her er postnumrene med flest lejlighedshandler i oktober21.11.2024 11:10:48 CET | Pressemeddelelse
Lejlighedssalg: Hovedstaden dominerer ikke overraskende, men der er også provins-postnumre med i toppen af listen - se den her
Optimismen bobler: Bedste lejlighedssalg i over tre år20.11.2024 10:31:09 CET | Pressemeddelelse
Køberne kastede sig over lejlighederne i oktober i et omfang som københavnermægler ”ikke har set siden Coronadagene”
Den største julegave er godt 100.000 kr. dyrere i år19.11.2024 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade, smør og et hus er steget i pris, andre klassiske julekøb er blevet billigere :: Se hvor mange der får boliggaver i december
Hver tredje boligkøber er ’single’13.11.2024 13:35:31 CET | Pressemeddelelse
Flere vil købe boligen solo det næste halve år, viser spørgeundersøgelse
Ulogisk tendens præger boligmarkedet7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalg: Der er færre købere på fremvisning, men flere købere slår til og handler bolig, viser tal fra mæglerkæden Home og Danske Bank
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum