Smitten med Covid-19 stiger i Haderslev Kommune
18.3.2021 08:21:59 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Smitten med Covid-19 i Haderslev Kommune er de seneste dage gået langsomt den forkerte vej, og nu er incidenstallet så højt, at vi skal til at tage det alvorligt, siger Haderslev Kommunes borgmester, H. P. Geil.
”Vi har de seneste dage set en bekymrende tendens, hvor vi får flere smittede hver dag og incidenstallet for kommunen stiger mere, end vi kan lide. Derfor er min appel til alle borgere i kommunen, at de den næste tid er ekstra opmærksomme på at følge myndighedernes anbefalinger og lader sig teste jævnligt, hvis de møder fysisk på arbejde eller i skole”, siger borgmester H. P. Geil og fortsætter:
”Vi er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om håndteringen, og er enige med dem om, at vejen frem er test og information, og det sætter vi nu ekstra ind med, så vi kan få bremset smitten, inden det bliver nødvendigt med yderligere nedlukninger.”
To nye test-steder åbner lørdag
Borgerne i Haderslev Kommune er flittige til at bruge kommunens fem test-steder, hvor kapaciteten er fuldt udnyttet.
Fra på lørdag den 20. marts åbner Haderslev Kommune to nye test-steder med kvik-test. De kommer til at ligge ved Vojens Hallerne og i Starup Hallen.
Anbefalinger vigtigere end aldrig før
Udover de nye test-steder ser Haderslev Kommune også på, hvor man kan sætte mere målrettet ind med smitteopsporing og information, så man kan kommunikere direkte med borgerne der, hvor der er flest smittede.
”Vi har levet efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger i et år, men lige nu er de vigtigere end aldrig før. Det er vigtigt, at alle ved, hvordan man forholder sig, hvis man bliver smittet, så man får isoleret sig og ikke smitter andre, ligesom vi alle sammen skal være ekstra opmærksomme på at holde afstand og spritte af”, siger H. P. Geil.
Smitte spredt over hele kommunen
Der er ikke et entydigt billede af, hvor man skal finde kilden til den stigende smitte, da der ses smittetilfælde flere steder i kommunen.
”Vi kan ikke sige, vi har et enkelt sted, hvor vi har udbredt smitte eller et egentligt udbrud, men vi har over de seneste dage registreret flere og flere smittede, og det har fået vores incidenstal for højt op”, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
Der er dog en tendens til at der er flere smittede omkring Haderslev end i resten af kommunen.
”Vi ser smittetilfælde i hele kommunen, men dog flest i Haderslev by, hvor det ser ud til, det er centreret omkring etagebyggeri. Det er vi i gang med at undersøge nærmere for at sætte ind med forstærket smitteopsporing”, siger Rolf Dalsgaard Johansen.
På www.haderslev.dk/test finder man en oversigt over test-steder i Haderslev Kommune.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkRolf Dalsgaard JohansenDirektør, Voksen og Sundhed
Tlf:40 15 95 72rolf@haderslev.dkInformation om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
