Smeltende gletsjere vil afgive enorme mængder af mikroorganismer til vandmiljøet
Når gletsjerne på den nordlige halvkugle bliver mindre som følge af klimaforandringerne, vil store mængder af mikroorganismer blive frigivet til det omgivende miljø. Det fastslår et forskerhold, ledet af Ian Stevens, postdoc hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, i en ny forskningsartikel, som netop er blevet publiceret i Nature Communiations.
Holdet bag forskningsartiklen har undersøgt overfladesmeltevand fra otte gletsjere i Europa og Nordamerika og to steder i det vestlige Grønland. På baggrund heraf vurderer forskerne, at over hundredetusind tons mikroorganismervil blive frigivet til omkringliggende økosystemer som følge af øget afsmeltning.
”I dette studie har vi haft fokus på, hvor mange mikroorganismer, der lever på overflade af gletsjere på den nordiske halvkugle, og hvad der sker med disser, når gletsjerne smelter. Derfor indsamlede vi omkring 1000 prøver fra gletsjere fra den arktiske del af Canada, Svalbard, Sverige, de europæiske alper og Grønland og talte vi, hvor mange mikroorganismer vi fandt i prøverne”, siger Ian Stevens.
Forskerne fandt frem til, at smeltevandet fra mere eller mindre alle gletsjere indeholdt omkring 10.000 mikroorganismer per milliliter. Dermed kunne forskerne sige noget om, hvor meget kulstof der risikerer at blive ført med smeltevandet fra gletsjernes overflade og ud i det omgivende vandmiljø.
”I studiet fandt vi ud af, at med et middel klimaforandringsscenarie, hvor temperaturstigningen vil ligge på omkring 2,7 grader i gennemsnit i 2100, kan vi forvente, at på mod 0,65 millioner tons kulstof hvert år vil blive frigivet fra gletsjerne på den nordiske halvkugle, siger Ian Stevens.
I det pågældende studie har forskerne ikke beskæftiget sig med, hvilke typer af mikroorganismer, smeltevandet indeholdt. Ifølge Ian Stevens drejer det sig imidlertid typisk om en god blanding af alger, virus, bakterier og svampe.
”Meget af det kulstof, der vil frigives fra de smeltende gletsjere, vil ende i de floder, som gletsjerne leverer vand til, eller i havet. Vi ved imidlertid endnu ikke, om mikroorganismerne kan være skadelige eller gavnlige eller f.eks. hvilke konsekvenser forandringerne i kulstoftilførslen kan have for f.eks. landbrug, der drives med vand fra gletsjerne”, siger han.
I den kommende periode vil Ian Stevens og det øvrige hold af forskere fortsætte arbejdet med at studere smeltevandet fra gletsjere på den nordiske halvkugle for blandt andet at blive klogere på, hvilke mikroorganismer, smeltevandet indeholder, og hvor mange af dem der overlever transporten videre ud i vandmiljøet.
Derudover er Ian Stevens tilknyttet det EU-finansierede projekt Deep Purple, hvor et internationalt hold af forskere undersøger de mikrobielle processer, der er med til at formørke Grønlands Indlandsis
Forskningsprojektet er udført i et samarbejde mellem Aarhus University, Aberystwyth University, University of Hertfordshire og seks andre universiteter i Europa og Nordamerika.
Nøgleord
Kontakter
Ian Stevens, postdoc
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
ian.stevens@envs.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum