Smeltende gletsjere vil afgive enorme mængder af mikroorganismer til vandmiljøet
1.12.2022 10:55:49 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Når gletsjerne på den nordlige halvkugle bliver mindre som følge af klimaforandringerne, vil store mængder af mikroorganismer blive frigivet til det omgivende miljø. Det fastslår et forskerhold, ledet af Ian Stevens, postdoc hos Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, i en ny forskningsartikel, som netop er blevet publiceret i Nature Communiations.
Holdet bag forskningsartiklen har undersøgt overfladesmeltevand fra otte gletsjere i Europa og Nordamerika og to steder i det vestlige Grønland. På baggrund heraf vurderer forskerne, at over hundredetusind tons mikroorganismervil blive frigivet til omkringliggende økosystemer som følge af øget afsmeltning.
”I dette studie har vi haft fokus på, hvor mange mikroorganismer, der lever på overflade af gletsjere på den nordiske halvkugle, og hvad der sker med disser, når gletsjerne smelter. Derfor indsamlede vi omkring 1000 prøver fra gletsjere fra den arktiske del af Canada, Svalbard, Sverige, de europæiske alper og Grønland og talte vi, hvor mange mikroorganismer vi fandt i prøverne”, siger Ian Stevens.
Forskerne fandt frem til, at smeltevandet fra mere eller mindre alle gletsjere indeholdt omkring 10.000 mikroorganismer per milliliter. Dermed kunne forskerne sige noget om, hvor meget kulstof der risikerer at blive ført med smeltevandet fra gletsjernes overflade og ud i det omgivende vandmiljø.
”I studiet fandt vi ud af, at med et middel klimaforandringsscenarie, hvor temperaturstigningen vil ligge på omkring 2,7 grader i gennemsnit i 2100, kan vi forvente, at på mod 0,65 millioner tons kulstof hvert år vil blive frigivet fra gletsjerne på den nordiske halvkugle, siger Ian Stevens.
I det pågældende studie har forskerne ikke beskæftiget sig med, hvilke typer af mikroorganismer, smeltevandet indeholdt. Ifølge Ian Stevens drejer det sig imidlertid typisk om en god blanding af alger, virus, bakterier og svampe.
”Meget af det kulstof, der vil frigives fra de smeltende gletsjere, vil ende i de floder, som gletsjerne leverer vand til, eller i havet. Vi ved imidlertid endnu ikke, om mikroorganismerne kan være skadelige eller gavnlige eller f.eks. hvilke konsekvenser forandringerne i kulstoftilførslen kan have for f.eks. landbrug, der drives med vand fra gletsjerne”, siger han.
I den kommende periode vil Ian Stevens og det øvrige hold af forskere fortsætte arbejdet med at studere smeltevandet fra gletsjere på den nordiske halvkugle for blandt andet at blive klogere på, hvilke mikroorganismer, smeltevandet indeholder, og hvor mange af dem der overlever transporten videre ud i vandmiljøet.
Derudover er Ian Stevens tilknyttet det EU-finansierede projekt Deep Purple, hvor et internationalt hold af forskere undersøger de mikrobielle processer, der er med til at formørke Grønlands Indlandsis
Forskningsprojektet er udført i et samarbejde mellem Aarhus University, Aberystwyth University, University of Hertfordshire og seks andre universiteter i Europa og Nordamerika.
Nøgleord
Kontakter
Ian Stevens, postdoc
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
ian.stevens@envs.au.dk
Billeder



Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
Kenyas store katte under pres – kvæg presser løverne væk26.1.2026 11:24:01 CET | Pressemeddelelse
Flokke af kvæg fordriver løver og andre vilde dyr fra deres levesteder i Kenya – også selv om hyrderne lukker kvæget inde om natten, når rovdyrene er aktive. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på løsninger, der kan mindske konflikterne mellem husdyr og vilde dyr.
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum