Smart CE-mærkning kan transformere byggebranchen
27.6.2018 09:38:32 CEST | Dansk Standard | Pressemeddelelse
Smart CE-mærkning af byggevarer har fået luft under vingerne efter brancheforeningen Construction Products Europe (CPE) og standardiseringsorganisation CEN har underskrevet en aftale om at samarbejde om udviklingen af en digital platform til mærkningen.
Den smarte mærkning forventes at være med til at skubbe byggebranchen i digital retning og samtidig øge sporbarheden af byggevarers egenskaber, anvendelse og kvalitet.
Med et CE-mærke garanterer byggevareproducenten, at produktet er fremstillet i overensstemmelse med de fælleseuropæiske krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Mærket kan beskrives som en varedeklaration, der angiver byggevarens egenskaber. Egenskaberne skal dokumenteres af producenten, der også skal udarbejde en ydeevnedeklaration (DoP) – og begge dele skal producenten kunne fremvise dokumentation for. Det er den ofte papir- eller pdf-bårne dokumentation, der nu skal gøres smartere.
”I praksis betyder kravet til dokumentation, at producenten skal arkivere alting et sted i virksomheden. Engang bestod arkiverne af fysiske mapper og papirer i stakkevis. De er siden skiftet ud med digitale arkiver og PDF-filer. Men tiden er også ved at løbe fra de flade PDF’er, der hverken kan maskinlæses eller samkøres med andre elektroniske værktøjer såsom BIM (Building Information Modelling),” fortæller Erling Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Markedet driver den smarte udvikling
Skal Smart CE-mærkning tage fart, kræver det, at byggebranchen driver anvendelsen af de digitale løsninger. For jo flere der genererer data, jo smartere bliver det. Smart CE-mærkning spås således at blive et fremtidigt markedskrav blandt producenter, samarbejdspartnere og aftagere.
”I takt med at flere i fremtiden bruger Smart CE-mærkning og BIM vil hele produktsiden af byggeprocessen kunne digitaliseres. Det er naturligvis frivilligt, men efterspørgslen af byggevarer med tilknyttede digitale data vil formentlig stige og være med til at transformere og gennemgribende digitalisere byggebranchen,” siger Erling Trudsø.
Med aftalen mellem CEN og CPE går eksperterne i CEN’s tekniske komiteer, herunder fx TC 442 der arbejder med BIM, nu i gang med udviklingen af en fælles europæisk anerkendt platform til Smart CE-mærkning.
Elektronisk kæde fra producent til færdigt byggeri
Muligheden for samkøring med netop BIM er da også en af drivkræfterne bag Smart CE-mærkning. Med en fælles platform anerkendt i hele EU kan oplysninger om et givent produkt bearbejdes digitalt i hele værdikæden fra producent til bygherrer og det færdige byggeri.
Ingeniører, arkitekter og entreprenører kan tilgå producentens informationer om en byggevare i byggeriet allerede i planlægningsfasen og kan tilføje egne data til producentens data, så der gradvist bygges mere og mere information på produktet og den konkrete brugssituation. Senere kan kædens data tilgås af de virksomheder som står for vedligeholdelse af byggeriet efter færdiggørelsen.
Nøgleord
Kontakter
Nina VindelPresseansvarlig
Tlf:27122042nvi@ds.dkBilleder
Links
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Europas første gældende AI-standard er klar med Danmark i hovedrollen21.10.2026 08:27:44 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har Europa fået sin første harmoniserede standard for kvalitetsledelse af AI-systemer. Standarden skal hjælpe virksomheder med at efterleve kravene i EU's AI-forordning og arbejde systematisk med ansvarlig anvendelse af AI.
Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed29.9.2026 13:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, er nu klar. Standarden, som Danmark har taget initiativ til og ledet udviklingen af, giver virksomheder i hele fødevareværdikæden et konkret værktøj til at spare på råvarerne og sænke deres omkostninger og stå stærkere i et marked, hvor ressourcer bliver dyrere.
Ny international standard skal hjælpe virksomheder med at prioritere bæredygtighed dér, hvor den gør størst forskel28.9.2026 16:32:50 CEST | Pressemeddelelse
Alle taler om bæredygtighed. Men hvordan ved virksomheder, hvilke indsatser der gør størst forskel for samfundet, klimaet og mennesker? På initiativ fra Danmark har UNDP og ISO udviklet en ny international standard, der skal hjælpe organisationer med at prioritere bæredygtighedsarbejdet, træffe mere ansvarlige beslutninger og dokumentere resultater.
Fra tabu til global standard: Ny standard skal hjælpe arbejdspladser med menstruation og overgangsalder23.9.2026 08:39:45 CEST | Pressemeddelelse
For få år siden talte de færreste arbejdspladser om menstruation og overgangsalder. I dag efterspørger virksomheder, forskere og arbejdsmarkedets parter konkrete værktøjer til at håndtere et område, der kan påvirke halvdelen af arbejdsstyrken. I dag lanceres verdens første globale standard på området.
Ny direktør for Dansk Standard18.9.2026 07:14:43 CEST | Pressemeddelelse
Torben Jansen skal stå i spidsen for Dansk Standard i en tid, hvor standarder får stadig større betydning for erhvervslivets konkurrenceevne og forbrugernes sikkerhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
