ITD - International Transport Danmark

Smal klimaaftale med to klare ITD-aftryk

Del
Regeringens klima-aftale for vejtransport betyder øgede udgifter for vognmandserhvervet og en forpasset chance for at hjælpe den grønne omstilling af den tunge transport på vej. Men der er dog små lyspunkter. Det drejer sig om ITD’s forslag om en forsøgsordning med dobbelttrailere og optimering og tilpasning af den danske vægt- og dimensionsregulering, der har fundet vej til aftalen.

ITD beklager at regeringen og dens støttepartier har haft så meget fokus på antallet af el-biler i forbindelse med udformningen af klimaaftalen for vejtransport, at man har misset en gylden chance for at sikre en både bæredygtig og intelligent omstilling af den tunge vejgodstransport. I stedet introducerer man nye og højere afgifter, som ikke vil bidrage til en grøn omstilling af sektoren.

Der er dog også positive elementer i aftalen, hvor partierne har inkluderet to ITD-initiativer i aftalen. ITD har længe arbejdet for, at man i Danmark får indledt en forsøgsordning med dobbelttrailere, som man kender det fra bl.a. Sverige. Indførelsen af dobbelttrailere på danske veje forventes at kunne nedbringe CO2-udledningen fra den tunge vejtransport med 110.000 ton om året.

-I ITD så vi gerne, at vi så hurtigt som muligt får sat gang i forsøgene, da vi ved, at dobbelttrailere er et af de tiltag, der kan nedbringe CO2-udledningen fra vejtransportsektoren effektivt. Derfor har ITD længe arbejdet aktivt for at få sat forsøget i gang, og er vi er glade for, at aftalepartierne nu er indstillet på at kigge seriøst på det, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

Ud over forsøg med dobbelttrailere har aftalepartierne også medtaget ITD’s forslag om at få tilpasset den danske vægt- og dimensionsregulering. I september præsenterede ITD denne idé for Folketingets transportudvalg, som tog godt imod forslaget.

- Da ITD i september måned præsenterede sin idé om at justere de danske vægt- og dimensionsbestemmelser, var Folketingets Transportudvalg meget interesserede og lydhøre. Derfor er vi fra ITD også rigtig godt tilfredse med, at forslaget er blevet en del af den grønne vejtransportaftale, da vi ved at tilpasse bestemmelserne kan opnå store klimagevinster og få effektiviseret branchen yderligere. Forbedrede vægt- og dimensionsbestemmelser virker her og nu, og det er der brug for, når nu aftalen ikke indeholder mere intelligente løsninger på den tunge transports klima-udfordring end øgede afgifter, siger Henriette Kjær.

For både initiativet om forsøgsordning med dobbelttrailere og optimering og tilpasning af den danske vægt- og dimensionsregulering afsætter aftalepartierne i første omgang 1 million kroner til at analysere effekten og potentialet i de to initiativer.

Kontakter

Information om ITD - International Transport Danmark

ITD - International Transport Danmark
ITD - International Transport Danmark
Lyren 1
6330 Padborg

7467 1233http://itd.dk/

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Regeringens nye bekendtgørelse om dyretransporter er symbolpolitik når det er værst9.2.2024 12:15:00 CET | Pressemeddelelse

Med et nyt udspil hvor man hæver højdekravet for dyretransporter kan regeringen i dag fejre en symbolpolitisk sejr, hvor de eneste vindere er de politikere, der står bag den nye bekendtgørelse. Den danske særaftale gør tilværelsen sværere for de danske transportører i forhold til deres europæiske kollegaer, og dyrene kommer ikke til at mærke forskel, konstaterer man i ITD International Transport Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye