Smag risotto lavet af overskudsmad fra Irma
17.3.2021 09:38:32 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

Dagligvarekæden Irma har siden 2017 solgt lykkeposer med overskudsvarer via madspildsappen Too Good To Go. Men hvad gemmer der sig egentlig i de poser? Hvordan er kvaliteten? Og hvad kan man bruge indholdet til?
Det giver Irma og Too Good To Go bogstaveligt talt en smagsprøve på i uge 12, 22.-27. marts. Her vil der både blive solgt risotto som take away-måltider og serveret smagsprøver fra en food truck på to forskellige lokationer i København. Risottoen vil blive lavet af ingredienser fra Irmas Too Good To Go-lykkeposer. Retten vil derfor variere fra dag til dag afhængigt af indholdet i lykkeposerne.
Parterne ønsker med den lille happening at give inspiration til, hvordan man kan bekæmpe madspild i hverdagen på en både sjov og velsmagende måde.
“Vi ved, at rigtigt mange danskere gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild. Men mange savner inspiration til, hvad de konkret kan gøre. Et godt sted at starte er at købe overskudsvarer i supermarkederne. Når man køber en lykkepose med overskudsvarer via Too Good To Go, ved man ikke, hvad man får. Det gør det lidt spændende og stiller krav til kreativiteten. Risotto er både lækkert og genialt til at bekæmpe madspild, fordi man kan putte stort set alle typer grøntsager i den. Derfor serverer vi risotto med det, vi finder i Irmas lykkeposer - ganske som man ville gøre derhjemme,” fortæller Frederik Knudsen, der er food truck-kok og undervisningsansvarlig hos Too Good To Go.
Et andet formål med eventen er at aflive nogle af de myter, der florerer om overskudsvarer og datomærkninger.
“Vi oplever meget stor interesse fra vores kunder omkring overskudsvarer og madspild generelt, og vi vil gerne hjælpe til at mindske madspild. Det er derfor, vi sælger Too Good To Go-poser og derudover inspirerer og giver tips til kunderne om, hvordan de kan minimere deres madspild. Denne happening med food trucken sker i naturlig forlængelse af denne indsats,” siger konst. kædedirektør Rikke Wolff, Irma.
Der vil både blive serveret gratis smagsprøver og solgt større måltider til 29 kr. via Too Good To Go-appen.
I bedste madspildsstil vil der kun blive udbudt et begrænset antal, så eventen ikke skaber spild. Vil man være sikker på at smage, kan man reservere et måltid iToo Good To Go-appen.
Risottoen vil være vegetarisk alle dage.
Her kan du smage overskuds-risotto:
-
Mandag d. 22/3 til onsdag d. 24/3 kl. 16-19
Ved Irma på Islands Brygge 79 E, København S
Måltider købt via appen kan afhentes fra 17.30-18.30. -
Torsdag d. 25/3 til fredag d. 26/3 kl. 16-19
Ved Irma på Gammel Kongevej 64, Frederiksberg
Måltider købt via appen kan afhentes fra 17.30-18.30. -
Lørdag d. 27/3 kl. 12-15
Ved Irma på Gammel Kongevej 64, Frederiksberg
Måltider købt via appen kan afhentes mellem 13-14.
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret I 2016, og de nu over 32 mio. brugere har siden da reddet mere end 65 mio. måltider, hvilket svarer til over 162.000 ton sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer, bagerier og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og ansat enundervisningsansvarlig, der skal på turné på landets skoler for at oplyse om madspild.
Om Irma
Irma er en af verdens ældste kæder, grundlagt i 1886. Den består af 68 butikker placeret i hovedstadsområdet
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


