Erhvervsministeriet

Små forsikrings- og pensionsselskaber slipper for tunge indberetninger

Del

En ny bekendtgørelse gør det muligt for mindre forsikrings- og pensionsselskaber at få dispensation, så de fremover slipper for en række tidskrævende indberetninger.

En ny bekendtgørelse skal gøre op med tunge og tidskrævende indberetninger for de små forsikrings- og pensionsselskaber i en række sager. Bekendtgørelsen giver fremover Finanstilsynet mulighed for at give dispensation til de mindre selskaber. Dispensationen er begrænset til visse sager indenfor særlige regler, hvor Finanstilsynet vurderer at indberetningerne er uforholdsmæssigt byrdefulde.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Det er regeringens mål at nedbringe erhvervslivets byrder markant frem mod 2020. Den nye bekendtgørelse gør forhåbentligt livet lidt lettere for de små forsikrings- og pensionsselskabers i sager, hvor Finanstilsynet vurderer at de tunge indberetninger kan undværes. Det kan få stor betydning for det enkelte selskab, som kommer til at bruge mindre tid på omstændigt og tungt papirarbejde."

Bekendtgørelsen om proportional begrænsning af regelmæssig tilsynsindberetning for gruppe 1-forsikringsselskaber m.fl. træder i kraft 1. juli 2016. 

Se liste over de 70 selskaber som aktuelt har mulighed for at få dispensation fra indberetningskravene

Pressekontakt: Rasmus Holm Thomsen: 91 39 94 55 / rht@evm.dk

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum