Dyrekassen Danmark

Slut med uforudsete dyrlægeregninger

Del
Et nyt samarbejde mellem landets største sammenslutning af dyreklinikker VetFamily - som tæller mere end 100 dyreklinikker - og Dyrekassen Danmark giver hunde- og katteejere mulighed for at sikre sig endnu bedre mod fremtidige udgifter til dyrlægen.

Med et kæledyr følger en række udgifter, og nogle af dem er mindre planlagte end andre. Ejere bruger i dag flere penge på deres kæledyr, og de efterspørger derfor i højere grad sikkerhed. Nu kan de danske ejere af hunde og katte få en fuld pakke til dyrlægen, hvor forebyggelse og behandling går hånd i hånd. Formålet er at sikre sunde dyr, der trives, samt at undgå økonomisk usikkerhed.

Bag samarbejdet står VetFamily og Dyrekassen Danmark, og det giver ejere, der abonnerer på VetFamilys nye sundhedsordning AniPlan, mulighed for at tegne sygeforsikringer hos Dyrekassen Danmark med særlig gode rabatter. AniPlan er en abonnementsordning, hvor ejeren betaler et mindre månedligt beløb og dermed får forskellige forebyggende sundhedstjenester til en lavere pris. Hvad abonnementet indeholder, er forskelligt fra klinik til klinik, men det kan være sundhedsundersøgelser, vaccinationer, tandtjek, kloklip, blodprøver og parasitkontrol. Alle sundhedstjenester, som medvirker til at holde dyret sundt og mindske risikoen for sygdom. Samtidig dækker sygeforsikringen sygdom og tilskadekomst, skulle uheldet være ude. Uden en sygeforsikring kan et uventet besøg hos dyrlægen blive en dyr fornøjelse, og en sygeforsikring skaber dermed øget økonomisk tryghed. Kombineret med sundhedsordningen AniPlan vil denne tryghed nu favne endnu bredere.

”En sygeforsikring dækker ved sygdom eller tilskadekomst. Udgifter til forebyggende behandling for eksempel sundhedsundersøgelser og vaccinationer er ikke dækket, men dette dækker AniPlans sundhedsordning. Vi kan dermed i fællesskab favne en endnu større del af udgifterne til dyrlægen. Vi er utroligt glæder os til at udbygge samarbejdet, først og fremmest fordi vi tror på, at forebyggelse og fokus på sundhed giver større trivsel hos vores kæledyr” siger Ole Færch, der er direktør i Himmerland Forsikring – koncernen som Dyrekassen Danmark er en del af. Allerede nu tilbyder de første 30 Aniplan-klinikker særlige rabatfordele på forsikringer hos Dyrekassen Danmark.

”Vi har længe oplevet en stor efterspørgsel på produkter, hvor dyrejeren for et fast månedligt beløb, sikrer sig mod udgifter – både dem man ved der kommer og de uventede. Vi lancerede derfor den landsdækkende sundhedsordning AniPlan i efteråret.2016 Nu er vi så klar til også at koble en sygeforsikring på, så ejeren også kan få en stor del af regningen betalt, hvis dyret bliver sygt eller kommer til skade”, siger Annette Bernth, der er direktør i VetFamily.

VetFamily og Dyrekassen Danmark forventer, at størstedelen af alle AniPlan-klinikker kan tilbyde de ekstra rabatfordele inden udgangen af 2017.

Evt. henvendelser om denne pressemeddelelse kan rettes til adm. direktør Annette Bernth, VetFamily – tlf. 61 22 57 25 eller markeds- og produktansvarlig Betina Nygaard Bæk, Dyrekassen Danmark – tlf. 30 67 34 56.

Billeder

Download
Annette Bernth, Adm. direktør VetFamily
Annette Bernth, Adm. direktør VetFamily
Download

Information om Dyrekassen Danmark

Dyrekassen Danmark
Dyrekassen Danmark



HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye