Aarhus Universitet: Science and Technology

Slut med at jokke i søsalaten

Del

Algearten ’søsalat’ har i mange år skabt lugtgener for beboerne omkring den indre del af Skive Fjord. Her er fjorden særdeles produktiv og mængderne af søsalat kan under gunstige omstændigheder fordobles på få dage. Nu skal forsøg i Skive Fjord skal vise om den problematiske søsalat kan bruges til noget fornuftigt.

Det kan være noget af en "salatbuffet" i den indre del af Skive Fjord, når algearten søsalat for alvor spreder sig. Når bladene rådner giver det en ærgerlig dunst for områdets beboere - men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet se, om man kan høste søsalaten og bruge den som f.eks. foder til husdyr. (Foto: Michael Bo Rasmussen)
Det kan være noget af en "salatbuffet" i den indre del af Skive Fjord, når algearten søsalat for alvor spreder sig. Når bladene rådner giver det en ærgerlig dunst for områdets beboere - men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet se, om man kan høste søsalaten og bruge den som f.eks. foder til husdyr. (Foto: Michael Bo Rasmussen)

Tirsdag d. 14. august starter nogle spændende forsøg i bunden af Skive Fjord, der skal vise, om det kan lade sig gøre at høste de store mængder søsalat i Skive Fjords lavvandede områder på en skånsom måde. Det skal, hvis det lykkes, gøre den ellers generende tangplante til et brugbart foderprodukt. Senere i år skal søsalaten bruges som tilsætning i foder til smågrise og småkalve – i forsøg, der skal vise om søsalat har en gavnlig effekt på dyrenes tarmsundhed.

Forsøgene foregår under ledelse af Institut for Bioscience på Aarhus Universitet i samarbejde med en række videnskabelige institutioner, virksomheder og myndigheder.

"Hvis forsøgene bliver vellykkede, kan konceptet være med til at løse miljøproblemer i Skive Fjord, men også mange andre steder i Danmark, hvor søsalat gror i store mængder. Det er især i lavvandede fjordområder med rigelig tilførsel af næringsstoffer," siger forsøgsleder Annette Bruhn fra Århus Universitet.

Spildsalat som ressource
De enkelte "salatblade" bliver let meterlange og op mod 30 cm brede, der lægger sig lag på lag på fjordbunden. Ude i naturen er der ingen dyr, der formår at æde så store mængder søsalat. På et tidspunkt dør søsalaten og går i forrådnelse, spreder rådden lugt og medvirker til iltsvind, der kan skade fjordbundens dyreliv. Undertiden skyller den ind på strandene til gene for badegæsterne. Den er kort sagt en plage, man helst er fri for.

"Men i stedet for udelukkende at betragte søsalaten som et miljøproblem vælger vi at se på den som en ressource. Den indeholder nemlig både proteiner, mineraler og unikke bioaktive stoffer, som i fremtiden kan være i høj kurs, fx i foder til husdyr," forklarer Annette Bruhn og fortsætter; "vi har også andre anvendelsesmuligheder i kikkerten, lige fra produktion af gødning og biogas til menneskeføde, kosmetik og medicin."

I det aktuelle forsøg i Skive Fjord måler forskerne i en række forsøgsfelter, hvordan det påvirker fjordbundens dyre- og planteliv, når man fjerner søsalaten - såvel positive som negative effekter. Bl.a. skal det undersøges, om de maskiner, der skal bruges til opsamlingen, skader fjordbunden. Maskinudvikling er også en del af projektet

Ud over at fjerne lugtgenerne, når man høster søsalaten, fjerner man samtidig de næringsstoffer, som salaten har optaget fra vandet. På landsbasis er der tale om betragtelige mængder kvælstof og fosfor. Forskellige analyser af den høstede søsalat skal vise, hvor stor en mængde næringsstoffer man kan fjerne fra fjorden ved at høste søsalat, samt om salaten indeholder tungmetaller i for høje koncentrationer til, at man kan bruge den til foder eller mad.

Andre undersøgelser skal vise, hvor store mængder, der kan høstes. Udover i Skive Fjord bliver der målt flere andre steder i landet, hvor søsalat også findes i stort omfang. I 2015 blev det anslået, at omkring 1000 ton søsalat kunne høstes fra Skive Fjord, og i år har projektet netop registreret ca. 260 ton søsalat på et område svarende til 21 hektar i Skive Fjord. Så det er betragtelige mængder af søsalat!

"Hvis det viser sig, at søsalaten kan bruges til noget fornuftig" – f. eks. dyrefoder, og at man kan høste den uden at skabe andre miljøproblemer, er der tale om en klokkeklar win-win-situation," slutter Annette Bruhn.

Projektet ”Tang.nu” startede i 2017, løber over fire år og er finansieret af Villum Fonden og Velux-fonden.

Forsøgene i Skive Fjord påbegyndes tirsdag d. 14/8 og løber frem til medio september.

Nøgleord

Kontakter

Projektleder og seniorforsker Annette Bruhn,
Aarhus Universitet,
Mail: anbr@bios.au.dk
Mobil: 97158797

Billeder

Det kan være noget af en "salatbuffet" i den indre del af Skive Fjord, når algearten søsalat for alvor spreder sig. Når bladene rådner giver det en ærgerlig dunst for områdets beboere - men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet se, om man kan høste søsalaten og bruge den som f.eks. foder til husdyr. (Foto: Michael Bo Rasmussen)
Det kan være noget af en "salatbuffet" i den indre del af Skive Fjord, når algearten søsalat for alvor spreder sig. Når bladene rådner giver det en ærgerlig dunst for områdets beboere - men nu vil et forskerhold fra Aarhus Universitet se, om man kan høste søsalaten og bruge den som f.eks. foder til husdyr. (Foto: Michael Bo Rasmussen)
Download

Information om Aarhus Universitet: Science and Technology

Aarhus Universitet: Science and Technology
Aarhus Universitet: Science and Technology



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Pattedyrene skal bruge millioner af år på at komme sig efter vor tids masseudryddelse16.10.2018 04:00pressemeddelelse

Mennesket udrydder dyre- og plantearter så hurtigt, at naturens indbyggede forsvarsmekanisme, evolutionen, kan ikke følge med. Et Aarhus-ledet forskerhold beregnet, at hvis den nuværende bevaringsindsats ikke forbedres over de næste 50 år, vil så mange pattedyr-arter uddø, at naturen skal bruge 3-5 mio. år på at genoprette den biodiversitet, der vil blive tabt over de næste fem årtier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum