Slip for minusrenter: Lån penge ud til SMV'erne - og få +7 pct. i afkast
8.1.2020 07:00:00 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Danskere skal i stigende grad betale minusrenter for de penge, de har stående i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Låner man i stedet sine penge ud til fx udviklingsprojekter i små og mellemstore virksomheder, er der en solid gevinst at hente – ikke bare for én selv, men også for lokalsamfundet og samfundet som helhed.
”Vi kan jo desværre se, at en del SMV’er stadig kæmper med at skaffe finansiering til deres vækst, selvom de er økonomisk sunde og har et vækstpotentiale. Det begrænser erhvervsudviklingen både lokalt og landsplan. Måske danskere med penge på bankbogen skulle låne ud til dem, så virksomhederne kan realisere deres potentiale og skabe vækst, mens långiver ikke bare slipper for at betale minusrenter i banken, men også gør en god forretning,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, hovederhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder i Danmark.
Lån penge ud under ordnede forhold
Sidste år etablerede SMVdanmark crowdlending-platformen SMVerhvervslån.dk, hvor långivere og låntagere kan mødes under ordnede forhold og hjælpe hinanden til vækst i henholdsvis formuen og forretningen.
Der er tale om et moderne digitalt tilbud baseret på Flex Funding A/S’ platform, der er godkendt af Finanstilsynet. Onlinemodellen gør udlån mere tilgængeligt for almindelige långivere, hvadenten de er virksomheder eller private. Samtidig minimerer modellen omkostningerne. SMVerhvervslån.dk kan således operere med en rentemarginal på kun 1 pct.
På SMVerhvervslån.dk kan både virksomheder og privatpersoner oprette sig gratis som investor og på markedspladsen vælge blandt de forskellige kreditgodkendte virksomheder og projekter man vil låne penge ud til. Lånene inddækkes med sikkerheder som pant og kaution.
Både for små og store investorer
SMVerhvervslån.dk er både for små og store investorer. Udlån ligger mellem 200.000 kr. og 5 mio. kr., men investor vælger selv, hvor mange eller få penge man vil låne ud til de forskellige projekter. Det kan være alt fra 200 kr. til flere mio. kr. Man kan således sprede sin investering og risiko, som man vil.
Det er nemt at administrere. Når et lån på markedspladsen er fuldt finansieret, udbetales det til låntager. Herefter sørger SMVerhvervslån for indrivelsen.Renter og afdrag går automatisk ind på investorkontoen.
Hidtil har investorer opnået en forrentning af deres udlån på gennemsnitligt 7,8 pct.
”Det er jo først og fremmest et tiltag, hvor vi har villet give vores medlemmer et alternativ til banken, når de skulle finansiere deres vækst. Men med flere og flere banker, der nu indfører minusrenter, er SMVerhvervslån også blevet en rigtig god investeringsmulighed og ikke mindst en udvej for både virksomheder og private investorer, der ikke vil betale negative renter i banken,” konstaterer Jakob Brandt.
Fakta:
Investér i udlån til sunde virksomheder: De får penge til vækst – du får et godt afkast
- Afkast på årligt over 7 pct.
- Ingen afgifter eller gebyrer
- Spred investering over mange virksomheder
- Gratis medlemskab af SMVdanmark
Læs mere på SMVerhvervslån.dk
Nøgleord
Kontakter
Jakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkJon ArskogKommunikationschef i SMVdanmark
Tlf:61 96 39 99arskog@SMVdanmark.dkBilleder
Links
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

