Cloetta

Slikproducent indtager solid førsteplads: Cloetta får tildelt 1. plads i stor kundetilfredshedsundersøgelse

Del

Cloetta er rykket fra en 9. plads til en 1. plads på bare tre år i konfekturekategorien ifølge Factum-undersøgelsen 2016. Cloetta placerer sig dermed foran store huse som Toms, Mondelez, Haribo og Mars. En koncentreret indsats, samt fokus på noget så simpelt som ærlig og tillidsfuld kommunikation, har sikret det gode resultat, og er en af grundene til at du altid kan finde en Läkerol på hylden i dit lokale supermarked.

Den gode relation er udgangspunktet

Factum-undersøgelsen evaluerer dagligvarekædernes oplevelse af de enkelte leverandører ud fra en lang række parametre, og her scorer Cloetta højt over hele linjen. Især leveringssikkerhed, markedsføring, informationsflow, evne til samarbejde samt tillid giver en høj score. Og for Country Manager Christian Boas Linde er det et udtryk for en vellykket strategi:

”Vi har de seneste år arbejdet meget fokuseret på at sikre netop informationsflow, markedsføring og samarbejdsrelationer med kunderne. Det lyder måske banalt, men det er så vigtigt at have en nær relation, hvor kunderne er informerede og bliver inddraget i beslutningerne - også når nyhederne måske ikke er de allerbedste,” siger Christian Boas Linde.

Stærke brands

Cloetta, der er hjem for store konfekturebrands som Läkerol, Malaco, Lagerman Konfekt, Polly, Skipper’s Pipes med flere, har fokus på at sikre tydelige og gennemgående brandstrategier samt en effektiv markedsføringsindsats:

”Vores brands har en høj kendskabsgrad blandt danske forbrugere. Det betyder, at vi skal gøre os særligt umage i vores markedsføring, men samtidig at vi skal gå mere til kanten for at sikre forbrugernes fortsatte opmærksomhed. Det er min overbevisning, at man fra kædernes side også sætter pris på den markedsføringsindsats, som vi understøtter vores brands med,” siger Christian Boas Linde.

Om Factum-undersøgelsen

Factum-undersøgelsen gennemføres årligt og måler kundernes oplevelser af leverandører til detailkæderne på en række centrale områder. Undersøgelsen er en anerkendt og uddybende vurdering af leverandørerne på dagligvaremarkedet. Factum-undersøgelsen bliver anvendt som bench marking-værktøj af både kæder og leverandører, og gennemføres af Factum Danmark ApS.

Kontakter

For mere info kontakt Country Manager Christian Boas Linde på:
Christian.Linde@cloetta.dk
29 99 42 99

Information om Cloetta

Cloetta
Cloetta
Vallensbækvej 18 D
2605 Brøndby

58 56 55 55http://www.cloetta.dk/

Følg pressemeddelelser fra Cloetta

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.