Slagtøjskoncert med flyglet i centrum · Uropførelse af Line Tjørnhøjs ØR
17.8.2022 09:52:06 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse

I ØR har Line Tjørnhøj taget afsæt i Nørgårds stykke for soloklaver TURN (1973). ”Jeg blev fascineret af, at værket på én gang er komponeret enormt præcist, og samtidig har Nørgård indlagt stor frihed i nogle detaljer i værket, hvor musikeren eksempelvis skal fortsætte med en bestemt ting, så længe han eller hun selv synes,” fortæller Line Tjørnhøj. ”Det skaber en form for mikro-uendelighedsuniverser, som jeg har ladet mig inspirere af,” siger hun.
Selvom ØR er skrevet for slagtøjsduo og orkester, har Line Tjørnhøj givet flyglet en central rolle. Dog ikke som det traditionelle instrument vi kender, for Tjørnhøj har forvandlet et flygel til et slagtøjsinstrument. ”For mig er klaveret på en måde et billede på et lidt tilbageskuende ideal. Et ”perfekt” instrument, uden kvarttoner, uden støj,” siger Line Tjørnhøj. Hun har kigget ind i flyglets skelet og præpareret det med hamre, filtre, kobberskruer og dæmpere, der tager form som små væsener, der forvandler det traditionelle instrument til noget helt nyt.
Overfor det forvandlede flygel har Tjørnhøj stillet de dybest klingende slagtøjsinstrumenter og hun lader således værkets anden slagtøjssolist slå sig løs på syv pauker, der ligesom klaveret præpareres med kobberplader. ”Præpareringen er jo en kommentar til hele det koncept at arbejde med så traditionelt et set up. Det har været sjovt at sætte det her konkrete spor, og der ligger meget kærlighed i det – også til det traditionelle i musikken.”
Line Tjørnhøj beskriver sin arbejdsproces som intuitiv, kaotisk og fuld af fantasi og livsglæde, og i sit arbejdet med ØR har hun været helt høj over at have hele symfoniorkestret at arbejde med. Inspireret af de uendelighedsuniverser hun fandt i Nørgaards TURN har hun arbejdet med at forvandle det musikalske materiale over tid og igennem orkestrets forskellige lag.
Om komponisten
Line Tjørnhøj er født i 1960 og beskæftiger sig typisk med tidløse menneskelige problemer og følelser gennem historier fra vores egen tid. Et af hendes musikalske greb er at bruge stemmens beroligende kvalitet og skønhed til at skabe et rum for de umulige og smertefulde historier, hun har fortalt i løbet af sin karriere som komponist, hvor hun blandt andet er kendt for at beskæftige sig med grusomme emner, hvor mænd og kvinder udfordres til det yderste som følge af magtmisbrug i dens forskellige former.
Tjørnhøj har en solistuddannelse i komposition på Det Kongelige Musikkonservatorium i Aarhus hos Simon Steen-Andersen, Niels Rønsholdt og Lasse Laursen. Hun har modtaget den prestigefyldte Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Fondens pris (2017), det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og Komponistforeningens legat. Hendes opera Anorexia Sacra blev kåret som bedste kammeropera af American Opera Vista Festival, 2009 og hendes værker er bestilt og spillet af anerkendte ensembler og orkestre som blandt andet DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret, Theatre of Voices, Göteborg Operan, Aarhus Symfoniorkester, Ars Nova Copenhagen, Ensemble Lydenskab og Esbjerg Ensemble.
Om koncerten
ØR uropføres torsdag den 25. august kl. 19:30 i DR Koncerthuset af DR Symfoniorkestret med slagtøjssolisterne Jakob Weber og Gert Sørensen dirigeret af Antony Hermus. Koncertens øvrige program byder på Per Nørgårds Symfoni nr. 8 og violinkoncerten Helle Nacht.
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkBilleder
Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Adrianna Kubica-Cypek fylder 3017.2.2026 13:33:50 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar fylder den danskbaserede, polskfødte komponist Adrianna Kubica-Cypek 30 år. I de senere år har hun markeret sig som en markant stemme i både dansk og international samtidsmusik.
MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København
Edition·S genopdager dansk musikhistorie20.1.2026 15:28:26 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S igangsætter DCM#3, tredje del af serien Danish Classical Music (DCM), der systematisk arbejder for at gøre glemt dansk musik tilgængelig for musiklivet – med særligt fokus på historiske, kvindelige komponister. Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber over det kommende år.
Edition·S modtager fondsstøtte til omfattende digitalisering af musikalsk kulturarv27.11.2025 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S har modtaget generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt, stort digitaliseringsprojekt, der skal sikre bevarelsen af mere end 150 års dansk kompositionsmusik. Projektet markerer et afgørende skridt i arbejdet med at dokumentere og gøre en unik musikalsk kulturarv tilgængelig for alle i Danmark og internationalt.
Komponisten Mette Nielsen fylder 40 den 28. september19.9.2025 09:42:50 CEST | Pressemeddelelse
I Mette Nielsens musik bliver mikrotoner, friktioner og tilfældigheder til drivkraften i værker, der både kan være intime, legende og storslåede. Den 28. september fylder hun 40.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


