Slagtilfælderamte kan bevare førligheden med kunstigt led
6.12.2019 07:00:00 CET | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Hvert år rammes ca. 12.500 danskere af et slagtilfælde (en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning), og ca. halvdelen får efterfølgende problemer med skuldrene. Derfor har forskere på Aalborg Universitet udviklet kugleleddet CXD (Compact X-scissors Device), som kan bidrage til, at slagtilfældepatienter kan bevare førligheden i armene. CXD er en enestående opfindelse, fordi det er et helt fladt kugleled – altså et led, der kan rotere på samme måde som skulderen eller hoften – uden at det fylder mere, end at man kan have det på under almindeligt tøj. Leddet kommer til at få stor betydning for, hvordan vi vil bruge exoskeletter i fremtiden, mener forskere.
Exoskeletter er forstærkende konstruktioner, som man spænder uden på kroppen for at understøtte bevægelser, der ellers ville kræve mere styrke, end kroppen kan præstere.
Tidligere har kugleled uden på skuldre og hofter gjort, at exoskeletter var store og klodsede, men med det nye led er vejen banet for at gøre dem mindre og langt mere anvendelige.
Holder skulderen på plads
CXD-leddet er allerede nu ved at blive testet som hjælp til mennesker, der har været ramt af slagtilfælde. Slagtilfælde medfører meget ofte lammelser i den ene side af kroppen, og det kan betyde skader på især skuldrene på længere sigt, forklarer professor i biomekanik John Rasmussen fra Aalborg Universitet.
- Skulderleddet er et ret fladt kugleled, og ved en lammelse er der stor risiko for, at overarmsknoglen falder nedenud af leddet, fordi de lammede muskler ikke holder den på plads. Det betyder, at selv om hjernen kommer sig efter et slagtilfælde, er det en udbredt følgevirkning, at man har fået beskadiget skulderen, forklarer han.
Bandagist: Prototyper ser lovende ud
For at afhjælpe problemet med smertefulde skulderskader som følge af slagtilfælde, arbejder bandagister med at udvikle forskellige former for bandager, der kan holde skulderleddet på plads.
Den københavnske bandagist Jan Nielsen er indtil videre den første, der har testet CXD-leddet på patienter, og de første prototyper ser lovende ud, mener han.
- Jeg har arbejdet med denne problemstilling i rigtig mange år, og jeg har ikke set noget, der var rigtig godt før nu. Hvis armen er passiv, skal en bandage blot kunne trække armen op, så den sidder på sin plads i skulderleddet, men hvis armen kan bevæges, skal det understøttende led sørge for, at skulderen kan være i rotation. Det er en af de helt store udfordringer ved at lave skulderbandager, siger han og supplerer:
- Området under skulderen er meget følsomt, så den måde, vi tilhæfter leddet til kroppen på er afgørende. Men selve CXD-leddet ser meget lovende ud. Bedre end noget vi har set før.
Prisvindende led betyder flere skeletter
Sidste år vandt CXD-leddet førstepladsen ved den mest betydningsfulde konference for bærbar robotteknologi (WeaRAcon) i USA. Det er et fingerpeg om, at AAU-forskernes opfindelse har potentiale til at sætte turbo på anvendelsen af exoskeletter og samtidig gøre dem mere behagelige at bruge.
Mindre og mere fleksible exoskeletter har mange fordele. Dels bliver de mere anvendelige i industrien, fordi de kan bruges i flere sammenhænge, og hvis de kan bæres under tøjet, løser det en række hygiejneudfordringer, hvis de skal bruges i fødevareindustrien. Samtidig bliver skeletterne mindre skadelige at have på.
- Indtil nu har det været en udfordring, at exoskeletter ofte kun bruges til at give ekstra kræfter og støtte til fx overkroppen eller den ene arm. Hofter, knæ og ben bliver udsat for slidskader, når hænder og arme pludselig kan løfte væsentligt flere kilo end før. Derfor er det en fordel at have et exoskelet, der støtter hele kroppen. Det kan man gøre langt mere fleksibelt med det nye led, siger John Rasmussen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se CXD-leddet i anvendelse i videoen her
Nøgleord
Kontakter
- John Rasmussen, Professor på Institut for Materialer og Produktion, Aalborg Universitet, jr@mp.aau.dk, 2089 8350
- Jan Nielsen, bandagist, jan@bjn.dk, 4029 1594
- Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, Aalborg Universitet, shn@adm.aau.dk, 9940 3517
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Hvem ender i regering med hvem? Og hvad skal vi gøre, for at have rent drikkevand i fremtiden?17.3.2026 10:34:33 CET | Pressemeddelelse
Det kan eksperterne på Aalborg Universitet hjælpe med at belyse. Her er opdateret ekspertliste fra AAU.
Flot søgning til ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet15.3.2026 20:13:26 CET | Pressemeddelelse
De produktionsorienterede ingeniørfag er populære blandt kvote 2-ansøgere til Aalborg Universitet. Det er godt nyt for virksomheder over hele landet, hvor der er stor efterspørgsel på højtuddannede ingeniører.
Nordjyllands produktivitet er bedre end sit rygte12.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
En ny omfattende analyse fra Aalborg University Business School viser, at Nordjylland ligger solidt i midterfeltet, når det gælder produktivitet – og ikke i bunden, som de gængse nøgletal hidtil har vist.
Danskerne skal have kørekort til rygsmerter4.3.2026 09:12:27 CET | Pressemeddelelse
Rygsmerter sender hvert år danskere gennem unødige undersøgelser og behandlinger. Nu lancerer en bred faggruppe ledet af forskere fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet en guide, der skal ændre både praksis og patienters tilgang.
Aalborg Universitet går forrest med europæisk AI-løsning3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første universitet i Danmark har Aalborg Universitet indgået en aftale med den franske AI-platform Mistral. Indkøbet giver universitetets forskere adgang til avancerede sprogmodeller og AI-værktøjer, samtidig med at data og beslutningskraft forbliver under europæiske regler og værdier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
