Slagelse Sygehus afleveret: Klar til fødsler, børn og medicinske patienter

Del

Slagelse Sygehus’ nye fødeafdeling, børne- og ungeafdeling samt tre etager til medicinske patienter er netop afleveret til Region Sjælland.

Et af Danmarks største offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for sygehusbyggeri kunne i dag aflevere Slagelse Sygehus’ nye tilbygning på 19.519 kvadratmeter til Region Sjælland. Bygningen skal huse hospitalets nye fødeafdeling og sengeafsnit med omkring 180 enestuer.

OPP-konsortiet bag projektet består af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension.

Indflytning til maj
Slagelse Sygehus går nu i gang med at indrette de nye bygninger, så patienterne kan flytte ind til maj.

- Det er blevet et vellykket byggeri, hvor alt stort set er gået som planlagt i et effektivt samarbejde med OPP-teamet. Det betyder, at vi har fået topmoderne rammer i høj kvalitet, som sygehuset i de næste tre måneder vil klargøre endeligt til at modtage de fødende, børnene, de medicinske patienter og personalet. Med byggeriet og de rokader, der nu er igangsat, kan vi snart indvie Slagelse som det moderniserede akutsygehus, som er besluttet i regionens sygehusplan, siger sygehusdirektør Vagn Bach.

20 års udvendig drift og vedligehold
Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension ejer bygningerne, som Region Sjælland lejer sig ind i for en periode på 20 år. OPP-modellen har blandt andet sikret, at det var muligt at finansiere byggeriet, og efter de 20 år kan regionen vælge at købe ejendommen.

OPP-konsortiet består, ud over de finansielle ejere, af MT Højgaard, der har været totalentreprenører på opførelsen af byggeriet, og i samarbejde med DEAS står de for den udvendige drift og vedligehold i de næste 20 år.

- Byggeriet understøtter Slagelse Sygehus’ og Region Sjællands høje ambitioner for patientpleje og lægger vægt på den samlede økonomi. Projektet har bevist, at der skabes unikke resultater, når offentlige og private virksomheder forener kræfterne, og i samarbejde har vi skabt de bedste betingelser for fremtidens patienter, siger Lars Olaf Larsen, afdelingsdirektør i DEAS, på vegne af OPP-konsortiet.

Projektet er afleveret til tiden, til den aftalte pris og med de bedste forudsætninger for en sikker drift og optimalt vedligehold i fremtiden. 

Medindflydelse på resultatet
Udbygningen er en del af moderniseringen af Slagelse Sygehus, som er et af regionens fire akutsygehuse, og således flytter gynækologi, fødsler og børneafdeling fra Næstved til Slagelse i år. Samtidig flytter de medicinske afdelinger ud af de ældste bygninger på Slagelse Sygehus og ind i den moderne sengebygning.

Projektet er skabt i et tæt samarbejde mellem OPP-konsortiet, Slagelse Sygehus og Region Sjælland, der gennem hele processen i fællesskab har besluttet, hvordan bygningerne kunne designes og opføres, så de fremtidige omkostninger til drift og vedligeholdelse bliver så lave som muligt, og forventningerne til byggeriets udtryk og kvalitet blev indfriet.

Inden byggeriet gik i gang har læger, sygeplejersker og jordemødre haft mulighed for at give deres input til, hvordan de bedste arbejdsbetingelser og rammer for et godt patientforløb kunne skabes.

Bæredygtigt guld til projektet
Projektet har netop opnået en DGNB Guld-certificering, hvilket underbygger, at det er designet, planlagt og opført med et højt kvalitetsniveau.

DGNB er en certificeringsordning for byggerier, der vurderer bygninger ud fra økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. Certificeringen vurderer desuden den økonomiske kvalitet i bygningens levetid, samt den miljømæssige påvirkning, den har på omgivelserne under opførelse, drift og efter endt levetid.

Derfor er opnåelsen også et klart bevis på, at bygningerne er skabt, så de understøtter og sikrer gode rammer både for patienter, medarbejdere og det omkringliggende miljø nu og i fremtiden.

Fakta
Byggeriet består af en fireetages bygning i karréform med kælder samt en bygning til fødeafsnit med fem fødestuer. Stueplan bliver for gravide, fødsler, barsel, børn og unge samt for tidligt fødte børn. 1., 2., og 3. sal bliver for medicinske patienter.

Bestiller: Region Sjælland
OPP-konsortium: MT Højgaard og DEAS (udvendig drift og vedligehold), Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension (ejere og finansiering).
Totalentreprenør: MT Højgaard
Arkitekt: Arkitema Architects
Rådgivende ingeniør: MOE
Byggeperiode: April 2016-januar 2018

For mere information
• Region Sjælland: Sygehusdirektør Vagn Bach, tlf. 30 70 88 24
• MT Højgaard: Projektdirektør Joan Clausen, tlf. 51 56 37 60
• DEAS: Afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen, tlf. 40 45 25 80
• Industriens Pension: Pressechef Laurits Harmer Lassen, tlf. 29 39 66 76
• PensionDanmark: Kommunikations- og pressechef Ulrikke Ekelund, tlf. 20 19 92 38
• PKA: Pressechef Thomas B. Knudsen, tlf. 26 18 45 73
• Sampension: Pressechef Pia Lykke, tlf. 40 24 55 92

Billeder

Information om DEAS

DEAS
DEAS
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

+45 70 30 20 20https://deas.dk

Følg pressemeddelelser fra DEAS

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra DEAS

CALUM udvider med nye lejligheder på Eternitgrunden26.4.2018 08:26pressemeddelelse

Ejendomsselskabet CALUM er aktiv i flere byudviklingsområder i Aalborg, og Eternit-grunden midt i byen er ingen undtagelse. Den 1. september står 29 nye lejeboliger klart til indflytning. ”Med Gavlhusene omdanner vi et smukt ældre hus fra 1897 til 29 unikke lejligheder med sjæl og historie. Vi mixer gammelt og nyt og har som altid truffet et enkelt og kvalitetsbevidst materialevalg,” siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM. Den gamle smukke facade ud mod Alexander Foss Gade er bevaret, mens der på den modsatte facade mod gårdrummet skabes et moderne udtryk. DEAS er udpeget til at stå for førstegangsudlejning samt efterfølgende administration af Gavlhusene, hvor der er lagt vægt på gode uderum. På taget etableres en stor tagterrasse med udsigt over området, og beboerne får eget orangeri, hvor de har rig mulighed for at opholde sig i grønne og lyse omgivelser. By med vokseværk ”Vi ser frem til at sætte gang i udlejningen på vegne af CALUM, der rammer et behov og en efterspørgsel i mar

PFA udpeger DEAS som bygherrerådgiver til Gartnerbyen9.3.2018 07:52pressemeddelelse

I Odenses spirende bydel Gartnerbyen opfører pensionsselskabet PFA 157 lejeboliger til både familier og seniorer. Boligerne spænder fra 55-103 m2 og er fordelt på 72 rækkehuse samt 85 lejligheder i etagebyggeri. I løbet af marts forventes spaden at gå i jorden til PFA’s seks-etagers byggeprojekt, som forventes at stå færdigt i sommeren 2019. DEAS er udpeget som bygherrerådgiver og skal varetage PFA’s interesser, så byggeriet får en høj og fremtidssikret standard. ”Gartnerbyen er et helt unikt område i Odense, som vi er stolte over at være med til at udvikle. Vi opfører boliger til et bredt publikum, samtidig med at vi skaber fundamentet for et godt afkast til vores 1,2 mio. pensionskunder. Med DEAS som bygherrerådgiver forventer vi et resultat i høj kvalitet, hvor der er tænkt i langsigtede og økonomisk bæredygtige løsninger,” siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA. DEAS er en erfaren bygherrerådgiver, der har været samarbejdspartner for PFA på flere store byggeprojekter. ”Vi glæd

Nye butikker af internationalt format på vej til Lyngby Storcenter28.2.2018 08:06pressemeddelelse

En udvidelse og markant ombygning af over 5.000 m² i Lyngby Storcenter er nu igangsat. Hermed skabes der plads til det helt nye butikskoncept Arket samt to andre fashion- og livsstilsbutikker af internationalt format, der forventes at åbne i november 2018. Samtidig udvides den eksisterende H&M-butik og suppleres med en H&M Home shop-in-shop. Arket bydes velkommen i Lyngby Storcenter På den ombyggede 1. sal er der indgået kontrakter med tre nye ankerlejere. Arket tegner sig for omkring 1.000 m², og når butikken åbner, bliver det med en af konceptets første centerplaceringer. ”Vi er meget glade for, at vi har indgået aftale med Arket, der bl.a. vælger Lyngby Storcenter på grund af centrets profil og høje omsætningsniveau. Vi arbejder kontinuerligt på at styrke Lyngby Storcenter som samlingspunkt for hele Nordsjælland med et unikt udvalg, der ikke findes i andre shoppingcentre i og omkring København,” siger Finn Sture Madsen, afdelingsdirektør i DEAS, der administrerer Lyngby Storcenter o

Boligsucces i Aalborg: Nu starter udlejningen af anden etape af Stigsborg Brygge12.2.2018 09:19pressemeddelelse

Det går så godt for CALUMs to lejeboligprojekter på Stigsborg Havnefront, at anden etape af Stigsborg Brygge nu skydes i gang med åbent hus søndag den 18. februar kl. 13-14. Over 100 beboere har allerede indtaget de første 43 lejligheder i første etape af Stigsborg Brygge og Lindholm Brygges 21 rækkehuse. Så når anden etape står indflytningsklar til 15. juni 2018, vil beboerne flytte ind i et spirende udviklingsområde med masser af liv. Hos CALUM ser man frem til at skyde udlejningen af næste etape i gang. ”De har en unik beliggenhed i første række ned til Limfjorden, og med 2-4 værelser appellerer de til en bred målgruppe, der både tæller par, børnefamilier og singler. Og så har vi lagt stor vægt på en høj kvalitet i materialer bl.a. i køkken og badeværelse. Den er generelt på linje med det, man kan forvente i en ejerbolig,” siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM. Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS er CALUMs samarbejdspartner og varetager førstegangsudlejningen samt administration

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum