SkyClean kan levere markant klimareduktion med lavere omkostninger end andre klimateknologier
5.2.2021 09:51:20 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Landbruget kan reducere sin udledning af klimagasser med 50 procent ved hjælp af den såkaldte SkyClean-teknologi. Det har eksperter fra Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet tidligere anslået.
Nu viser en netop offentliggjort rapport fra Ea Energianalyse a/s, at SkyClean-teknologien kan levere en meget stor klimareduktion til en samfundsøkonomisk omkostning, der er lavere end ved andre klimateknologier, der blot kommer i nærheden af potentialet i SkyClean.
- I en sammenligning med realistiske alternativer viser vores rapport klart, at der samfundsøkonomisk er et rigtig godt rationale i lagring af CO2 og samtidig produktion af grønne brændstoffer med SkyClean-teknologien, siger Hans Henrik Lindboe, Partner, Ea Energianalyse a/s.
SkyClean er udviklet af opfinder og iværksætter Henrik Stiesdal. Teknologien bruger landbrugets restprodukter, blandt andet halm, gylle, dybstrøelse og restfibre fra biogasanlæg, til dels at danne klimaneutralt flybrændstof, dels at binde kulstof i jorden.
SkyClean blev lanceret i forsommeren 2019 sammen med partnerne Landbrug & Fødevarer, SEGES, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Siemens Gamesa.
Nu er Stiesdal Fuel Technologies klar til at opføre det første SkyClean-pilotanlæg. Formålet med pilotanlægget, som får en effekt på 2 MW, er at få finpudset teknologien, så alle elementer i et serieproduceret anlæg kan blive afprøvet.
- Hvis alt går vel, så kan vi næste år gå i gang med en fuldskala prototype af et serieproduceret anlæg med 10-40 MW effekt. Og med lidt held kan vi begynde at levere kommercielle anlæg i 2023, siger Henrik Stiesdal.
På finansloven for 2021 og 2022 blev afsat sammenlagt 200 mio. kr. til at udvikle pyrolyseteknologier til landbruget.
- Vi håber, at vi kan få en del af denne pulje til at få udviklet og markedsmodnet SkyClean. Men hvis vi skal have det hele med på både forsyningskæden og det forskningsmæssige, så bliver der behov for yderligere målrettet finansiering. Men det vigtigste er, at der kommer nogle langsigtede rammebetingelser, som gør det muligt for landmænd, varmeværker og andre investorer at opføre pyrolyseanlæg på kommercielle vilkår, siger Henrik Stiesdal.
Og hvis SkyClean-teknologien skal blive det gennembrud, som kan løse en stor del af landbrugets klimaudfordringer, så skal der politisk satses mere, mener Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
-Ea Energianalyses arbejde viser, at den samfundsøkonomiske omkostning ved Skyclean er lavere end andre klimatiltag med tilsvarende potentiale, men det er det eneste som samtidig lægger kulstof fra luftens CO2 ned i jorden til langtidslagring, længere end skov. Det er derfor vores håb, at man fra politisk side er villig til at gå forrest og afsætte tilstrækkelige midler til at få færdigudviklet og kommercialiseret SkyClean teknologien i storskala.
-Med den situation verden står i, så kan vi ikke holde til, at vi ikke får indfriet potentialet. Hvis dette projekt kan realiseres og rulles ud, bliver det en markant ”gamechanger” for at reducere klimaudledningen i Danmark og senere også i resten af verden, siger Thor Gunnar Kofoed.
Læs mere om SkyClean her: https://lf.dk/viden-om/klima/ny-teknologi-kan-halvere-landbrugets-klimaaftryk
Links
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Regeringen truer direkte dansk fødevareproduktion31.8.2026 21:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Over 4.500 fra landbruget, følgeerhvervene og erhvervslivet har i dag været samlet i Odense, for at sende et klart budskab til Christiansborg. En ufærdig og forhastet kvælstoflovgivning river tæppet væk under fødevareproduktionen i Danmark og bremser arbejdet i de lokale grønne treparter. Dertil kommer et nationalt sprøjteforbud.
Forud for stormøde: Maskinhandlere, elektrikere, entreprenører, vognmænd og fødevarevirksomheder bakker op om danske landmænd30.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 4.000 deltagere ventes til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik. Blandt dem er repræsentanter fra en lang række erhverv, der frygter konsekvenserne af den kommende kvælstofregulering.
Kvælstofregler kan gøre Danmark afhængigt af kornimport29.8.2026 06:18:51 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende kvælstofregulering kan reducere den danske kornproduktion med 1,8 millioner ton. Det svarer til knap en fjerdedel af det danske kornforbrug og kan betyde, at Danmark går fra nettoeksportør til nettoimportør. Det viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer: Knap 3.000 tilmeldt til stormøde om regeringens landbrugspolitik27.8.2026 12:12:37 CEST | Pressemeddelelse
Knap 3.000 har foreløbigt meldt sig til Landbrug & Fødevarers stormøde om regeringens landbrugspolitik.
Økologisalg til foodservice sætter ny rekord26.8.2026 08:40:55 CEST | Pressemeddelelse
Der blev i 2025 solgt økologiske fødevarer for 3,9 mia. kr. til danske restauranter, kantiner og storkøkkener. Det er en ny rekord og det glæder Landbrug & Fødevarer, at foodservice står stærkt på økologien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
