Skybrud - de gode råd før, under og efter
Her og nu – når der er varslet skybrud
- Luk døre og vinduer (skader efter vand, der kommer ind gennem åbne døre og vinduer, er ikke dækket)
- Brug sandsække og krydsfinérplader til at blokere døre, vinduer og udluftningskanaler til din kælder
- Gå din kælder igennem, og fjern dine ting fra gulvet
- Tjek, at udendørs afløbsriste ikke er stoppet af fx blade eller skidt
- Tjek også, at tagrender er rensede, og tagnedløb ikke er stoppet
- Grav evt. render omkring huset, så du kan lede vandet uden om huset. Dette hjælper kun ved mindre oversvømmelser og kun i situationer, hvor vandet kan løbe væk fra huset
- Sørg for at en evt. regnvandstønde kan klare vandmængderne
- Luk toilettet ved at stoppe nogle klude i en plasticpose ned i kummen og læg en tung sandsæk ovenpå for at forhindre opstigende kloakvand
- Tildæk afløb i kælder med plast og læg en plade og sandsæk ovenpå
- Er du ikke hjemme, så lav en aftale med en nabo om at kigge efter dit hus/fritidshus
Under skybrud
- Bliv i dit hus, så du kan gribe ind, hvis der kommer vand ind
- Hav spande, koste, skovle og klude klar, så du kan opsamle det vand, der trænger ind
- Bær handsker og vandtæt tøj og fodtøj, da kloakvand er sundhedsskadeligt
- Vær klar til at redde dit indbo til et tørt sted.
Efter skybrud
- Anmeld straks eventuelle skybrudsskader til dit forsikringsselskab, hvis det har regnet så meget, at der er tale om "voldsomt skybrud"
- Du skal anmelde skader på huset til din husforsikring, og skader på indbo til din indboforsikring
- Gør, hvad du kan for, at skaden ikke bliver større, end den allerede er
- Flyt indbogenstande væk, der står i vand
- Få vandet væk, og få sat udtørring i gang. Brug evt. en affugter
- Blotlæg evt. lukkede vandskadede konstruktioner. Hvis ikke disse bliver tørret ud hurtigt, risikerer du angreb af skimmelsvamp. Aftal med dit forsikringsselskab, at det er ok, før du går i gang
- Varm de vandskadede rum op, og luft hyppigt ud. Det kan fjerne meget fugt.
Langsigtede løsninger - før skybrud
- Undgå opstigende vand gennem kloakken med højvandslukke eller tilbageløbsstop. Tal med en autoriseret kloakmester
- Rens jævnligt sandfanget i nedløbsbrønde for blade m.m.
- Yderligere fremtidssikring af kælder kan være dræn om din kælder, hvis vand ofte trænger gennem dine kældervægge
- Det kan være nødvendigt at omlægge flisearealer, så vandet løber væk fra huset
- Undgå tæpper og trægulve i kældre.
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Pensionsbranchen er klar til samarbejde om mere skov i Danmark23.4.2024 12:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådet peger på, at der skal udlægges flere arealer til skov. Pensionsbranchen står klar med de nødvendige investeringer til gavn for klimaet og vandmiljøet, hvis politikere og branche sammen kan skabe rammerne for det.
Stormfloden, der ramte Danmark, kalder på bedre klimaforebyggelse20.4.2024 07:57:05 CEST | Pressemeddelelse
I dag er det seks måneder siden, at den kraftige stormflod ramte de danske kyster og forvoldte skader for mere end en milliard kroner. Danmark skal prioritere forebyggelse langt bedre, mener forsikringsbranchen.
Pensionsbranchen: Ny ældreaftale baner vej for flere plejeboliger18.4.2024 19:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske ældreaftale tager vigtige skridt til at afhjælpe problemerne med de manglende plejeboliger. Stor ros til aftalen, lyder det fra Forsikring & Pension.
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 202318.4.2024 11:11:25 CEST | Pressemeddelelse
Skybrud over Aarhus Kommune i oktober giver Aarhus en ærgerlig 2023-rekord i skader efter skybrud. København og Odense følger lige efter i et rædselsår for skybrudsskader, viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Det får nu branchen til at kalde på handling og klimaforebyggelse.
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum