Skuffende optagetal på Kriminalforsorgens nye skoler
Kriminalforsorgen har åbnet to nye skoler, der skal supplere de to eksisterende i Birkerød og Møgelkær og tiltrække flere elever.
En permanent i Nykøbing Falster, hvor der fremover bliver optaget fængselsbetjente og værkmestre fire gange hvert år og transportbetjente tre gange om året. Og en mobil skole, der begynder i Odense og derefter flytter rundt til andre steder i landet. Skolen optager ét årligt hold.
Kriminalforsorgen forventede, at de to nye skoler ville øge antallet af ansøgere med 50 procent. Skolerne er dog desværre ikke kommet så godt i gang. I skolen i Nykøbing Falster er der kun startet seks elever på første skoledag – der er plads til 25.
I Odense og Møgelkær er der begge steder startet 14, mens kun 10 er startet i Birkerød ifølge TV2 Øst. Det vil sige samlet 44 elever, som kommer oven i de 47 elever, som begyndte i foråret. I alt 91 elever.
I 2021 blev der ansat 119 nye fængselsbetjente, 47 transportbetjente og 29 værkmestre.
Stor afgang
Med mindre der kommer et meget stor ryk ind i efteråret, ser det ud til at nedgangen af fængselsbetjente fortsætter.
Siden 2016 er der blevet ansat 846 nye fængselsbetjente. I samme periode har 1.135 sagt deres job op.
Bare på et år er fem procent af fængselsbetjente forsvundet ud af styrken.
Der er kun 1.900 fængselsbetjente tilbage, mens antallet af indsatte steget til cirka 4.200.
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Manglen på transportbetjente fortsætter9.4.2024 19:30:00 CEST | Nyhed
Da transportbetjentene kom til i 2018, var der stor tilslutning. I løbet af de første år blev der ansat over 200 medarbejdere, men siden er det gået støt ned ad bakke.
De indsatte i Vestre Fængsel serverer flat white7.4.2024 11:30:00 CEST | Nyhed
På Vestre Fængsel står værkmester Morten Jensen for baristakursus for de indsatte.
Antallet af fængselsbetjente faldt også i 20235.4.2024 10:40:03 CEST | Nyhed
Det er ikke længere muligt at nå det politiske mål om 300 flere fængselsbetjente i 2026.
Justitsministeren: "Vores fængsler bliver ikke lige så fyldte som de svenske"27.3.2024 10:09:46 CET | Nyhed
Den eskalerede bandekrig kalder på 15.000 nye fængselsbetjente i Sverige om ti år. Peter Hummelgaard tror dog ikke, vi skal frygte samme udvikling på denne side af Øresund.
Lønløft til fængselsbetjente på plads25.3.2024 11:42:39 CET | Nyhed
Trepartsaftalen og OK24 er nu på plads efter forhandlinger mellem Fængselsforbundet og Kriminalforsorgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum