3F

Skuffende beslutning om EU-mindsteløn

Del
EU's ministerråd har ikke lyttet tilstrækkeligt til de nordiske bekymringer, siger 3F's forbundsformand Per Christensen.

Det var ventet men alligevel er det en stor skuffelse, at Ministerrådet har besluttet at gå videre med forslaget om sikring af mindstelønninger til europæiske lønmodtagere.

Det mener 3Fs forbundsformand Per Christensen.

- Selv om der blandt de øvrige medlemslande er udtrykt forståelse for, at EU-beslutningen ikke skal have virkning i lande som Danmark og Sverige, så har man ikke lyttet tilstrækkeligt til de nordiske bekymringer. Direktivet udgør et nybrud for, hvad man kan lovgive om i EU, og der er ikke en tilstrækkelig garanti, som undtager vores arbejdsmarkedsmodel, siger Per Christensen.

- Det er derfor nødvendigt, at den danske regering afsøger enhver mulighed for at få afvist forslaget om europæisk mindsteløn med henvisning til den manglende hjemmel i traktatbestemmelserne, siger 3F's forbundsformand

Efter behandlingen i Ministerrådet går man nu over i næste fase, hvor Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og Ministerrådet skal søge at opnå enighed om den endelige udgave af direktivet.

- Her må vi fra dansk side ufortrødent fortsætte med at sikre de stærkest mulige garantier for, at den danske arbejdsmarkedsmodel undtages fra forslaget, hvis der ikke i forhandlingerne er flertal for at stoppe forslaget. I Danmark forhandles og aftales løn- og arbejdsvilkår mellem arbejdsmarkedets parter. Det skal politikere fortsat ikke blande sig i, siger Per Christensen.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye