CyklistforbundetCyklistforbundet

Skru op for et sundere liv med VI CYKLER TIL ARBEJDE

Del
Cyklistforbundet kalder alle cyklister: Brug din transport som træning. I maj måned kan du endda vinde præmier på det med kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE.

Er du i et fast forhold med din cykel – eller er kærligheden lidt rusten? Find en håndfuld kollegaer med lyst til at cykle, sæt holdet til Danmarks sjoveste cykeldyst og skru op for et sundere liv.

Cyklistforbundet gør klar til foråret og inviterer kolleger og virksomheder til at dyste om flotte præmier i maj-kampagnen VI CYKLER TIL ARBEJDE.

- Det kan være svært at få tid til motion i hverdagens familie- og arbejdsliv. VI CYKLER TIL ARBEJDE er et godt startskud, hvis man vil udnytte hverdagens transport til at få mere motion ind i sin hverdag, siger Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet.

VI CYKLER TIL ARBEJDE er for nye og for erfarne hverdagscyklister, og man kan deltage med alle cykler – også elcykler. Der konkurreres ikke om at cykle hurtigst eller længst, men om at cykle flest dage i en dyst om spændende rejser fra Ruby Rejser, nye cykler fra SCO og meget mere. 

Sunde medarbejdere kan ses på bundlinjen
Mange virksomheder vælger ifølge Klaus Bondam at betale deltagergebyret på 60 kr. for alle tilmeldte medarbejdere. Det kan nemlig mærkes på bundlinjen, når en medarbejder skifter passiv transport ud med cykling. Virksomheden sparer fem sygedage pr. medarbejder om året, viser beregninger.

- Vi kan se, at jo mere en virksomhed bakker op om cyklende medarbejdere og kampagnens liv på arbejdspladsen, desto større forskel gør kampagnen for medarbejderne. Det har vi i år valgt at følge op med et nyt inspirationskatalog til virksomheder, der vil fejre den daglige cykeltur i maj med events og andet spas på arbejdspladsen, siger Klaus Bondam.

Tilmelding til VI CYKLER TIL ARBEJDE er åben på www.vcta.dk frem til den 20. april. 

GUIDE: GØR HVERDAGENS CYKLING TIL HØJEFFEKTIV TRÆNING
Den daglige cykeltur gør en stor forskel for vores sundhed og trivsel. Med et par tilpasninger kan turen også bruges til mere højeffektiv træning.

  1. Forlæng ruten: Gør for eksempel morgenruten dobbelt så lang hver dag.
  2. Fartleg og bakker: Bakker er gode for benene, og hastighed er godt for konditionen. Tag den skrappeste bakke på din rute flere gange. Bestem dig for at sætte farten op på udvalgte strækninger.
  3. Variér din rute: Måske kan du bedre ’træne’ med en anden rute end den sædvanlige. Find alternative ruter med gode stigninger til benene og gode strækninger til fartleg. Måske finder du endda en mere trafiksikker rute med flere grønne oplevelser.

Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil viste for nylig, at danskernes sundhed rasler ned - blandt andet, fordi vi bevæger os for lidt. I efteråret viste en undersøgelse fra Københavns Universitet, at overvægtige taber sig lige så meget ved at cykle til arbejde som ved fysisk træning i fritiden.

FAKTA: VI CYKLER TIL ARBEJDE 2018
  • VI CYKLER TIL ARBEJDE løber i hele maj måned. Deltagerne cykler i hold á 4-16 deltagere. Hver cykeldag tæller som et lod i lodtrækningen om præmier.
  • Når kampagnen er slut, trækkes der lod om en række flotte præmier og to hovedpræmier i form af rejsegavekort fra Ruby Rejser og cykler fra det danske cykelfirma SCO til et helt hold. Alle deltagere inviteres også til at deltage i de løbende præmiekonkurrencer på Facebook.
  • Der kan deltages med alle former for cykler - også elcykler. Cykling kan også kombineres med tog og bus, for cykling til kollektiv transport tæller også som cykeldage.
  • Det koster 60 kr. pr. deltager at være med. Mange virksomheder vælger at betale gebyret for alle deltagere, fordi motion og hverdagscykling øger arbejdsglæden og effektiviteten i virksomheden. 20. april er sidste frist for tilmelding.
Læs mere på www.vcta.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Cyklistforbundet

Cyklistforbundet arbejder for at gøre cyklen til det trygge og oplagte valg i hverdagen for flere - og for at skabe et sundere og mere bæredygtigt Danmark med cyklen som løftestang.
 
Vi er en medlemsbaseret civilsamfundsorganisation med lokalafdelinger over hele landet. Vi er repræsenteret i Rådet for Sikker Trafik og Færdselssikkerhedskommissionen - og er medlem af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
 
Mere end 300.000 børn og voksne deltager årligt i vores landsdækkende kampagner og projekter.

Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye