Vejdirektoratet

Skræddersyede krav til broer og tunneler giver enorm CO2-besparelse

Del

Vejdirektoratet vil fra 2023 indføre nye, strengere regler for, hvordan bygværker af beton som for eksempel broer og tunneler skal bygges. Det vil nedbringe CO2-udledningen på en lang række bygværker med helt op til 60 procent.

Den kommende Storstrømsbro er et eksempel på en bro, der er designoptimeret, så den sparer mere CO2. Visualisering: Dissing+Weitling.
Den kommende Storstrømsbro er et eksempel på en bro, der er designoptimeret, så den sparer mere CO2. Visualisering: Dissing+Weitling.

Danmark består af halvøen Jylland og intet mindre end 443 navngivne småøer, holme og øer, som ofte er forbundne med fastlandet eller større øer takket være broer eller tunneler støbt i beton.

I slutningen af det sidste århundrede var byggestilen mildest talt temmelig hårdhændet ved klimaet, for byggematerialer var billige og mandetimer dyre, så det var billigere at lave konstruktionerne rigeligt stærke end at bruge tid på at forfine beregningerne.

Men nu har Vejdirektoratet indført nye projekteringsgrundlag, der betyder, at entreprenører og leverandører, som byder på projekter for styrelsen og staten i øvrigt, skal leve op til en række nye krav. Det er krav om for eksempel at designoptimere konstruktionerne, skrue op for brugen af mindre CO2-belastende materialer og anvendelse af genbrugsmaterialer, hvor det giver bedst mening i CO2-regnskabet.

Gevinsten for klimaet vil være betydelig, og når de nye krav er fuldt implementeret, vil et nyt byggeprojekt (sammenlignet med et tilsvarende byggeprojekt fra 1990*) udlede op til 60 procent mindre CO2.

Afdelingsleder Lene Højris Jensen, Vejdirektoratet, siger:
”I Vejdirektoratet vil vi gerne vise vejen, når det gælder fokus på bæredygtighed i anlægsbranchen og indsatsen for at bidrage til at nedbringe udledningen af CO2, når vi bygger eksempelvis broer og tunneler. Lige nu opererer vi med en CO2-besparelse på 60 procent, men der er stadig knapper, vi kan skrue på, og vores mål er derfor, at vi skal helt op på 70 procent. Vi tror på, at der er nye metoder og teknologier med et enormt potentiale på vej. Det er en udvikling, vi følger meget tæt.”

Nye teknologier og metoder ser man blandt andet på cementfabrikker i Norge, som har udviklet en ny type anlæg, der kan opfange CO2 i skorstenene og lede det til opbevaring i gamle borebrønde, hvor den klimabelastende CO2 bliver lagret.

Det er det, der i fagsprog hedder CCS (Carbon Capture and Storage) – eller fangst og lagring af CO2 på dansk. Ved brug af denne nye metode til fremstilling af cement kan materialet blive langt mere miljø- og klimaneutralt.

Læs mere om Vejdirektoratets grønne arbejde

Vi skræddersyr bygværker

Lige nu og her er det først og fremmest Vejdirektoratets nye krav til optimering af geometrien, der giver en besparelse på klimakontoen.

På godt dansk betyder det, at der fremadrettet bliver brugt mindre beton per kvadratmeter bygværk. Hvor man tidligere – eller de sidste mange årtier – har bygget ud fra en ”one size fits all”-tankegang, så vil hvert eneste bygværks projektering fra nu af blive skræddersyet ud fra et ønske om, at der skal indgå så lidt beton som muligt i bygværket.

Afdelingsleder Lene Højris Jensen siger:
”Vi kommer til at se, at det her kan nedbringe CO2-udledningen med en tredjedel – og det endda uden at vi går på kompromis med bygværkets kvalitet og levetid. Det siger sig selv, at alle bygværker er forskellige, men vi har tidligere kørt ud fra devisen om, at man kan bruge det samme grunddesign. Det kan man også godt, men man opnår langt større klimagevinster, når man skræddersyr løsningerne, så de passer til det enkelte projekt. Det er det, vi gør nu, og det bliver et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at reducere belastningen af miljøet og klimaet.”  

Vejdirektoratet vil også stille krav om at bruge en større mængde restprodukter såsom flyveaske i den beton, der skal bruges til bygværkerne. Flyveaske er et restprodukt fra kulkraftværker, som faktisk har været kendt og anvendt i en del år, og som typisk har et meget lavt CO2-aftryk.

Afdelingsleder Lene Højris Jensen siger:
”Vi er godt klar over, at et restprodukt som flyveaske har begrænsede fremtidsudsigter, da det kommer fra kulkraftværker, som på sigt er under udfasning. Det er dog et fint overskudsprodukt at anvende i større stil end hidtil lige nu og her, indtil der er udviklet andre løsninger, som ikke går på kompromis med betonens holdbarhed.”

Endelig er der også en mindre CO2-besparelse at hente i autoværn, rækværker og andre stålkonstruktioner, hvor der nu vil blive stillet krav om, at armeringen i betonkonstruktioner skal være fremstillet af genbrugsstål. Det vil kunne give en CO2-besparelse på omkring 5 procent.

Krav ruller ud nu

Det nye projekteringsgrundlag rulles allerede nu ud i forbindelse med Vejdirektoratets store infrastrukturprojekter som for eksempel udvidelsen af Hillerødmotorvejen, Kalundborgmotorvejens forlængelse og udvidelsen af E45, som alle er en del af ”Infrastrukturplan 2035”.

Afdelingsleder Lene Højris Jensen siger:
”De nye krav bliver en del af udbuds- og projekteringsgrundlagene, og i Vejdirektoratet vil vi sikre, at der bliver projekteret efter vejreglerne. Fremtidens broer og tunneler kommer vi ikke uden om, når vi skal binde Danmark endnu bedre sammen, men de skal bygges, så de slider mindst muligt på miljø og klima. Og man behøver ikke være nervøs for, at de er mere skrøbelige, når vi bruger mindre beton. Bygværkerne skal nemlig fortsat leve op til kravene til bæreevne, holdbarhed og levetid, og de bliver bygget efter de europæiske Eurocodes-standarder for styrkeberegning af bygværker.”

Eurocodes er de europæiske normer for dimensionering og opførelse af bygværker. Alle Vejdirektoratets bygværker lever i dag op til Eurocodes-standarderne, så man kan være helt sikker på, at de opfylder alle krav i forhold til fællesstandarder og sikkerhedskrav.

Fakta om vejregler

Vejreglerne er vejsektorens grundlag for at planlægge, projektere, anlægge og drive vejinfrastrukturen i Danmark.

Vejreglerne er lavet i et tæt samarbejde med aktører på tværs af branchen. Foruden Vejdirektoratet er det entreprenører, rådgivere, Banedanmark og landets kommuner.

*Vejdirektoratet har på basis af målsætningen om en reduktion af CO2-emissionen på 70 procent i sammenligning med udledningen i 1990 udregnet en baseline, som er baseret på betonbroer opført i 1990.

Læs mere om Vejreglerne

Læs mere om Vejdirektoratets arbejde med bæredygtighed

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den kommende Storstrømsbro er et eksempel på en bro, der er designoptimeret, så den sparer mere CO2. Visualisering: Dissing+Weitling.
Den kommende Storstrømsbro er et eksempel på en bro, der er designoptimeret, så den sparer mere CO2. Visualisering: Dissing+Weitling.
Download
De nye krav gælder også de mange motorvejsbroer, som man finder langs statsvejene. Arkivfoto: Vejdirektoratet.
De nye krav gælder også de mange motorvejsbroer, som man finder langs statsvejene. Arkivfoto: Vejdirektoratet.
Download
Grafikken viser tværsnittet af tre forskellige broer. I de to øverste eksempler er der sparet på betonen – enten ved at lægge rør ind, så man skaber hulrum, eller ved at gøre brodækket tykkere, hvor det bærer mest. Grafik: Vejdirektoratet.
Grafikken viser tværsnittet af tre forskellige broer. I de to øverste eksempler er der sparet på betonen – enten ved at lægge rør ind, så man skaber hulrum, eller ved at gøre brodækket tykkere, hvor det bærer mest. Grafik: Vejdirektoratet.
Download

Information om Vejdirektoratet

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V

+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum