Skrabede to påskemillioner – første køb var chokolade og to toiletter
19.4.2022 08:50:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Påsken blev ekstra sjov for et par fra Køge-området. De havde investeret i et skrabelod, og spændingen i hjemmet var til at føle på, da det skulle skrabes.
”Min kone skrabede det, og gav det til mig. ”Jeg tror, vi har vundet”, sagde hun, og jeg måtte vende skrabeloddet et par gange. ”Hvor mange harer skal der være”, spurgte hun. ”Der skal være tre”. ”Hvor mange kan du se”, spurgte hun så. ”Jeg kan se tre”. ”Jeg tror, vi har vundet”, sagde hun så igen. Det var lidt surrealistisk,” fortæller manden med glæde i stemmen.
De fik tjekket med Danske Spil, at den var god nok, og første tanke var, hvad pengene skulle bruges til.
”Vi har ikke skejet ud overhovedet, det første vi købte, var to nye toiletter. Men vi gjorde faktisk også noget skørt. Jeg kørte ned og købte chokolade for 300 kr., for nu skulle vi fejre det – og vi har stadig noget chokolade tilbage, for der var godt nok meget”, siger manden glad.
Falder på et tørt sted
Parret har kun én indkomst, så pengene falder på et tørt sted. Kvinden er dårligt gående, og drømmer om at få nogle professionelle til at gøre noget ved haven, så hun bedre kan nyde den.
”Det kommer til at lette tingene for os, for nu kan vi bedre klare os med en enkelt indkomst. Vi har jo set på, hvor meget gæld vi kan komme af med, og hvor meget det kan give om måneden. På den måde er meget af det, vi har tænkt, jo meget fornuftigt”, fortæller manden med et smil.
Udover haven, et par toiletter og rigelige mængder chokolade bliver der nu også plads til, at datteren kan få det kørekort, hun har behov for i forbindelse med sit arbejde.
”Det får hun stor glæde af, og udover det giver pengene os noget tryghed. Vi pløjer dog stadig alle tilbudsaviserne igennem hver uge, for det har vi vænnet os til at gøre”, slutter den glade, snusfornuftige vinder.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil deler millioner ud: Har du været i Føtex? Eller i Randers?4.5.2026 09:01:52 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige danskere vandt i weekenden 1.000.000 i Lotto. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden er en kunde, som har købt sin kupon i Føtex. Måske dig?
Millionær på Oddset flytter på d’Angleterre og får sat huset i stand27.4.2026 12:03:30 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Roskilde-området vandt 1,5 millioner kroner på Oddset i weekenden – nu vil han udleve drømmen om at bo i en suite på d’Angleterre, mens huset bliver shinet op.
Her sender Danske Spil millionerne hen – er det til din nabo?27.4.2026 09:09:35 CEST | Pressemeddelelse
To ganske heldige danskere blev millionærer ved lørdagens trækning i Lotto. Her kan du se, hvor de bor.
Lotto-million afsløret i skurvognen: Ung murer kunne ikke holde på hemmeligheden25.4.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kager og smørrebrød til kollegaerne var det første, en nyuddannet sønderjysk håndværker måtte købe, da han vandt en million i Lotto.
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

