Skorstensgaard Danmark A/S

Skorstensgaaard får stadfæstet dom i retssag mod De Danske Bilimportører

Del


Værkstedskæden Skorstensgaard er tilfreds med, at Procesbevillingsnævnet har afvist en anmodning om anke til Højesteret fra De Danske Bilimportører. Dermed når en langstrakt sag sin afslutning, idet Vestre Landsrets afgørelse i sagen om Skorstensgaards markedsføring er stadfæstet. Ved Vestre Landsret fik Skorstensgaard sidste år fuldt medhold, mens De Danske Bilimportører blev dømt til at betale 250.000 kr.


I en afgørende dom gav Vestre Landsret i november værkstedskæden Skorstensgaard rettens ord for, at Skorstensgaard leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne, og at kædens priskoncepter er fuldt lovlige, herunder Skorstensgaard 20% og 40% Prispres-koncepter, som sikrer bilejerne lavere værkstedsregninger end på mærkeværkstederne. Landsretten fastslog ligeledes, at Skorstensgaard slogan Tyske Værkstedspriser samt udsagn om, at Skorstensgaard matcher tyske værkstedspriser, som kæden er blevet landskendt på, er fuldt ud lovlige.

Samtidig fremgik det af dommen, at bilejerne bevarer fabriksgarantien ved service og reparation hos Skorstensgaard, hvis stempel i servicebogen er lige så godt som et stempel fra mærkeværkstederne. Derudover bevarede kæden – og dermed hele den frie værkstedsbranche – retten til at anvende bilvaremærkerne i sin online-markedsføring, til gavn for den frie konkurrence og dermed bilejerne.

Dele af Vestre Landsrets afgørelse ønskede modparten i sagen, De Danske Bilimportører, prøvet ved Højesteret. Med dagens afgørelse har Procesbevillingsnævnet sat endeligt punktum i sagen.

-          Det er en sejr for den frie konkurrence og for de danske bilejere, at De Danske Bilimportører ikke får held med at trække denne hetz-lignende sag yderligere i langdrag. I stedet er det nu endegyldigt slået fast i retssystemet, at Skorstensgaard leverer samme høje kvalitet som mærkeværkstederne, og at vores priskoncepter er fuldt lovlige, siger ejerleder og administrerende direktør i Skorstensgaard-kæden, Anders Skorstensgaard.

De Danske Bilimportører blev med landsrettens afgørelse dømt til at skulle betale en kvart million kroner i sagsomkostninger til Skorstensgaard.

Ifølge retsplejeloven kan Procesbevillingsnævnet give tilladelse til prøvelse i 3. instans af en dom, der er afsagt af en landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Procesbevillingsnævnet har imidlertid ikke fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra De Danske Bilimportører.
Nævnets afgørelse kan ikke ankes.


FAKTA om afgørelsen:

  • Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser har på møde den 8. juni 2022 behandlet sagen. Nævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra De danske Bilimportører og har derfor afvist ansøgningen om anke. Afgørelsen er meddelt parterne den 9. juni.
  • Med baggrund i flere end 340 kvalitetstests alene i 2021 år fandt Vestre Landsret det bevist, at Skorstensgaard er fuldt berettiget til at markedsføre sine værkstedsydelser med, at de kvalitetsmæssigt er på niveau med mærkeværkstedernes gennemsnit. Landsretten udtalte i sin dom af den 25. november 2021, at Skorstensgaard har dokumenteret sin høje kvalitet.
  • Teknologisk Institut gennemfører hvert år stikprøver af landets værksteder, og sammenligningen på tværs af værksteder viser, at Skorstensgaard som de eneste i den frie del af branchen har dokumenteret at have samme høje kvalitet som mærkeværkstederne.
  • Ligeledes afgjorde Vestre Landsret gyldigheden af, om Skorstensgaards prispres-koncepter som markedsført reelt er lovlige, og at kæden lever op til at matche tyske værkstedspriser, samt at Skorstensgaards slogan Tyske Værkstedspriser er lovligt. Pris-koncepter er på ingen måde noget nyt fænomen, så også her fandt retten, at Skorstensgaard overholder regler og god skik i sin markedsføring og holder, hvad kæden lover.
  • Dermed fastslog Vestre Landsret, at Skorstensgaards 20% & 40% Prispres-koncepter overholder lovgivningen og giver bilejerne sikkerhed for en konkret besparelse i forhold til mærkeværkstederne.

Se Vestre Landsrets dom her: https://skorstensgaard.dk/images/Pdf/Dom.pdf

Kontakter

Anders Skorstensgaard, Ejerleder & Adm. Direktør, Skorstensgaard A/S: via presse@skorstensgaard.dk

Billeder

CEO Anders Skorstensgaard
CEO Anders Skorstensgaard
Download
Download
Download

Information om Skorstensgaard Danmark A/S

Skorstensgaard Danmark A/S
Skorstensgaard Danmark A/S
Trianglen 13
6000 Kolding

https://skorstensgaard.dk/

Skorstensgaard-kæden blev grundlagt i 2009 af brødrene Anders og Martin Skorstensgaard og består i dag af 24 værksteder fordelt over hele Danmark. Værkstedskæden har positioneret sig stærkt i markedet ved at tilbyde tyske værkstedspriser med samtidigt fokus på god service og høj kundetilfredshed. Skorstensgaard beskæftiger 300 servicemindede medarbejdere på tværs af Danmark.

Se mere på: www.skorstensgaard.dk

Følg pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skorstensgaard Danmark A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum