Skøn børneroman af danske Elvira Fragola
24.8.2021 08:30:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
”Åh nej,” råber Alma. Hun mærker suget i maven. Det er, som om nogen bytter rundt på jorden og himlen. I et splitsekund føles alt forfærdeligt forkert ...
Du og jeg, Trude er andet bind i serien om pigen Alma og ponyen Trude. Alma elsker alt ved heste, og allerhøjest elsker hun Trude. Trude bor ude ved Johanne på en gård, hvor Alma må komme en gang om ugen og ride og passe hestene. Alma er vild med det, men lige det med at galopere er ikke så nemt. Slet ikke siden den dag, hvor Alma faldt af. Og faktisk er der andre ting, der er svære.
Alma vil helst beholde Trude for sig selv. Selv om Trude ikke er Almas hest, så føles det sådan. Men da der begynder at komme flere hestepiger ude ved Johanne, bliver Alma nødt til at dele Trude. Hvordan sikrer hun sig, at Trude allerbedst kan lide hende?
Du og jeg, Trude er en hjertevarm historie om venskaber, venindeproblemer og kærligheden til heste og natur. Bogen indeholder flere forslag til aktiviteter, lav fx dit eget hjemmelavede perlepandebånd til en hest eller din egen kæphest.
Elvira Fragola er børnebogsforfatter og illustrator. Hun bor på en gård på Bornholm sammen med sin datter, sine heste og andre dyr. Hendes forældre bor også på gården. Elvira Fragola debuterede i 2016 med Et eventyrligt efterår i Mumleby. Du og jeg, Trude er hendes 10. bog, og som resten af hendes forfatterskab er den en hyldest til de nære og vigtige ting i livet, til venskaber, kærligheden, årstiderne, natur og dyreliv, samt vores folkelige traditioner og fortællinger.
Fakta om bogen:
Titel: Du og jeg, Trude
Forfatter: Elvira Fragola
Illustrator: Elvira Fragola
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740673203
Sidetal: 152
Vejl. pris: 149,95 kr.
Udgivelsesdato: 24. august 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Fra Dykkeren til Havhesten: Teknologien der forandrede krig under vandet6.11.2026 12:44:41 CET | Pressemeddelelse
Førende ubådsekspert Søren Nørby fortæller historien om den teknologiske udvikling fra Danmarks første primitive ubåd i 1909 til moderne undervandskrigsførelse i sin nye bog Danske ubåde 1909-1943 – En illustreret historie.
Nathalie Krebs og Saxbo Stentøj er en hjørnesten i dansk keramikhistorie29.10.2026 08:54:00 CET | Pressemeddelelse
En bog om kunstneriske ambitioner, keramisk håndværk og et enestående kapitel i dansk kunsthåndværks historie udkommer nu. Henning Pihlmark er aktuel med Nathalie Krebs og de keramiske kunstnere på Saxbo Stentøj 1929-1968.
Spændingen og balancen mellem fornuft og følelse27.10.2026 09:37:00 CET | Pressemeddelelse
Jane Austens elskede klassiker får nyt liv i denne graphic novel-fortolkning af dramaet om kærlighed, søsterskab og hvordan man griber livets store spørgsmål an. Fornuft og følelse – En graphic novel efter Jane Austen af Claudia Kühn og Tara Spruit er en sanselig indføring i Jane Austens univers.
52 længeventede og fantastiske sweatre26.10.2026 10:52:00 CET | Pressemeddelelse
52 opskrifter på sweatre, cardigans, veste og slipovere fra talentfulde strikkedesignere verden over er samlet i den længeventede nye titel i Laine Publishings populære 52 uger-serie. 52 uger med sweatre er et bevis på, at sweaterstrik er alsidig og fuld af muligheder.
Lær at tegne nuttede og glade dyr23.10.2026 09:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Tegn det-bøgerne opfordrer til at udforske din kreative side gennem tegninger af dyr og fantastiske væsner. Illustrator Heegyum Kim og forfatter og kunstner Terry Runyan er aktuelle med henholdsvis Tegn det – med nuttede streger og Tegn det – med glade streger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

