Haderslev Kommune

Skolevejene forbedres i Haderslev

Del

Haderslev Kommune er gået i gang med 5 mindre projekter, der skal forbedre skolevejene i Haderslev by.

Snart bliver det mere sikkert for skoleeleverne at cykle til og fra skole i Haderslev by. Haderslev Kommune har lige sat gang i 5 mindre enkeltstående projekter i Haderslev, som samlet set vil give skoleruterne et markant løft.

Haderslev Kommune har arbejdet med at udpege de mest sikre ruter til skolerne - således at der er ruter til alle skoler i Haderslev by, som kan anbefales at eleverne benytter. I den forbindelse blev der udpeget fem steder, der skulle opgraderes og sikres, før Kommunen kan anbefale ruterne.

Der bliver arbejdet følgende steder:

  • På Simmerstedvej er der anlagt cykelsti på nordsiden af vejen, som skaber adgang til Tjørnebakken.
  • På sydsiden af Fjelstrupvej udvides en del af den enkeltrettede cykelsti til dobbeltrettet sti og der etableres et krydsningspunkt på Fjelstrupvej. Projektet skal skabe et mere sikkert krydsningspunkt for beboere fra Vesterrisvej, som i dag krydser Fjelstrupvej på et sted, hvor der er meget dårlig oversigt.
  • På Aarøsund Landevej etableres der en byport med krydsningspunkt, for at sænke hastigheden og skabe et sikkert krydsningspunkt til Humlegårdsbæk.
  • På Grønningen etableres der et krydsningspunkt ved Aabenraavej samt to krydsningspunkter ved Ryes Møllevej. Projekterne gør det mere sikkert at krydse vejen, da det herved kan ske i to tempi. Derudover etableres der fast belægning på stien gennem det grønne område mellem Grønningen og Hjortebrovej.

Om projektet

Projekterne bliver udført som "cykelpuljeprojekt", idet Vejdirektoratet har tildelt projektet tilskud på 40 % af anlægsudgiften af "Pulje til mere cykeltrafik". Den øvrige del betales af Haderslev Kommune. Anlægsarbejdet udføres i perioden april - juni 2016.

Det overordnede formål med projekterne er at sikre ruterne til skolerne, så flere elever bliver selvtransporterende.



Kontaktinformation:

Ingeniør Maiken Henningsen, Teknik og Miljø, telefon 74 34 23 31.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum