Herlufsholm Skole og Gods

Skolevalg på Herlufsholm

Del
Den demokratiske proces er i centrum, når skolerne landet over afholder det årlige skolevalg for eleverne i 8.-10. klasse torsdag d. 2. februar. Med valgkort i hånden møder eleverne op på valgdagen og oplever, hvordan et helt almindeligt, dansk valg foregår.
Frederik Ullersted fra 9.a kommer dagens første stemmeseddel i stemmeurnen holdt af Emerentze Bille (7.b) fra elevrådet som er valgtilforordnede i dag. Foto: Christina Elvira Dahl
Frederik Ullersted fra 9.a kommer dagens første stemmeseddel i stemmeurnen holdt af Emerentze Bille (7.b) fra elevrådet som er valgtilforordnede i dag. Foto: Christina Elvira Dahl

En introduktion til dansk politik anno 2017

Klokken havde slået præcist 12, da de første elever på Herlufsholm Skole i Næstved fik udleveret deres stemmesedler. Forud for valghandlingen havde skolen gjort stemmebokse og stemmeurnen klar, så eleverne nemt og anonymt kunne sætte deres kryds ved det parti, de synes bedst repræsenterer deres krav, ønsker og behov.

Eleverne mødte dog ikke uforberedte op. I 3 uger op til selve valgdagen har eleverne gennemgået et valgkampslignende undervisningsforløb, hvor de har valgt deres mærkesager, lavet kampagner, deltaget i debatter og sat sig ind i de forskellige partiers politik. Som optakt til valgdagen havde Herlufsholm dagen forinden inviteret en række ungdomspolitikere indenfor til en debat om alt fra atomkraft til flygtningestrøm. Der blev lyttet og stillet mange spørgsmål, og på den måde oplever de unge mennesker, at politik kommer ned i øjenhøjde, og at deres tanker og meninger har betydning.

”At være bosiddende i et demokratisk land forpligter. Det er et privilegium, som desværre ikke er alle forundt. Så meget desto mere ser vi det som vores opgave at opdrage og uddanne vores elever til at være aktive aktører i det danske demokrati. Det gøres ikke alene ved at sætte et kryds i dag, men det er en læringsproces, der handler om at tage ansvar og værne om det privilegium, der er os givet”, udtaler Anne-Louise Boelsmand, leder af Herlufsholm grundskole.

Anne-Louise Boelsmand var til stede på valgdagen og oplevede den gode stemning, da eleverne kom for at sætte deres kryds. ”Det har været en fornøjelse at opleve elevrådets ansvarlighed og drive under selve valghandlingen. De har til fulde påtaget sig opgaven og er gået op i det med liv og sjæl. Da vi åbnede valgstedet klokken 12, stod eleverne allerede klar med valgkort i hånden, og deres iver var på mange måder et kendetegn for elevernes generelle engagement og interesse i projekt Skolevalg. Det glæder mig meget som leder af grundskolen, og jeg bliver altså lidt stolt, når jeg ser rækken af elever, der glædeligt deltager i valget”, udtaler hun efterfølgende.

Hvem ville have magten i Danmark?

Hvis vores børn fik lov til at bestemme, hvem ville så have magten i Danmark? Eleverne på Herlufsholm har valgt Liberal Alliance og generelt den borgerlige fløj, og det kommer næppe som en overraskelse for de fleste. Stemmeprocenten var på imponerende 94 procent – de elever, der ikke stemte var enten syge eller på udveksling. Skolevalget er dog et nationalt projekt, hvor alle valgresultater indberettes, og i løbet af aftenen kommer der et landsdækkende resultat. DR3 har endda valgt at sende direkte fra den store valgfest på Christiansborg, hvor resultatet bliver afsløret, og hvor både elever, politikere fra ungdomspartier og de fleste moderpartier vil deltage.

Selve resultatet offentliggøres på skolevalg.dk og dr.dk umiddelbart efter udsendelsen.

Stemmerne fordelte sig som følger:

A. Socialdemokratiet                                 5

B. Radikale Venstre                                  8

C. Det Konservative Folkeparti                 25

D. Nye Borgerlige                                      0

F. Socialistisk Folkeparti                           3

I. Liberal Alliance                                      69

O. Dansk Folkeparti                                  1

V. Venstre                                                 31

Ø. Enhedslisten                                        1

Å. Alternativet                                           4

Blanke:                                                      1

Ugyldige:                                                   7

Nøgleord

Kontakter

For mere information, kontakt Grundskoleleder Anne-Louise Boelsmand på tlf. 55 75 35 43 eller 23 42 21 14.

Billeder

Frederik Ullersted fra 9.a kommer dagens første stemmeseddel i stemmeurnen holdt af Emerentze Bille (7.b) fra elevrådet som er valgtilforordnede i dag. Foto: Christina Elvira Dahl
Frederik Ullersted fra 9.a kommer dagens første stemmeseddel i stemmeurnen holdt af Emerentze Bille (7.b) fra elevrådet som er valgtilforordnede i dag. Foto: Christina Elvira Dahl
Download
Eleverne står klar til at indlevere deres valgkort og få udleveret stemmeseddel. Foto: Christina Elvira Dahl
Eleverne står klar til at indlevere deres valgkort og få udleveret stemmeseddel. Foto: Christina Elvira Dahl
Download
1 time tog det i alt for eleverne at få stemt. Stemmeprocenten var helt oppe på 91%. Foto: Christina Elvira Dahl
1 time tog det i alt for eleverne at få stemt. Stemmeprocenten var helt oppe på 91%. Foto: Christina Elvira Dahl
Download

Links

Information om Herlufsholm Skole og Gods

Herlufsholm Skole og Gods
Herlufsholm Skole og Gods
HERLUFSHOLM ALLÉ 170
4700 NÆSTVED

55 75 35 00http://herlufsholm.dk/

Herlufsholm blev grundlagt i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, der ønskede en skole for egnede og motiverede unge mennesker.

Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden enhedsskolen fra 6. klasse til 3.g også den internationale studentereksamen IB.

Herlufsholm har ca. 630 elever, hvoraf de 290 er kostelever

Følg pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Herlufsholm Skole og Gods

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye