Skoleskak skal styrke eleverne fagligt og socialt
24.8.2020 13:17:06 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Uddannelsen er led i en satsning på skoleskak som metode til at styrke både elevernes sociale fællesskaber og faglige niveau.
- Skak er et effektfuldt socialt redskab med tydelige rammer og regler, som mange børn trives i. Samtidig kan det give et løft til elever, som har brug for flere faglige udfordringer, og som vil få udfordret deres matematikkompetencer bredt med bl.a. taktik og rummelig forståelse. Og så er skoleskak med til at give eleverne en mere varieret og legende skoledag, siger Lone Kvist, centerchef for Skole og Dagtilbud.
Positivt for fællesskabet
På Balsmoseskolen i Smørum har man over en treårig periode arbejdet systematisk med skoleskak, og det har givet mange positive resultater:
- Eleverne får erfaringer med at løse problemer og tænke både matematisk og kreativt. Det styrker deres koncentration og evne til at fordybe sig, og så bidrager det positivt til fællesskabet at træne hjernen sammen med andre, forklarer Henriette Andersen, pædagogisk daglig leder på Balsmoseskolen.
Hun tilføjer, at skoleskak også giver gode deltagelsesmuligheder for skolens elever med autismespektrum-forstyrrelser, som samtidig får trænet deres personlige kompetencer.
Bag uddannelsen af de 59 undervisere står Dansk Skoleskak, som arbejder for at styrke børn og unges faglige, sociale og mentale udvikling.
- Det er stærkt med en kommune, der har det lange lys tændt og vælger at skabe kvalitet og systematik i en bred indsats for kommunens skoler fra dag 1. Det er et positivt og bæredygtigt træk, siger Mikkel Nørgaard, læringschef i Dansk Skoleskak.
For mere information, kontakt kommunikationspartner Sara Ravnmark på tlf. 7259 6236.
Billeder
Information om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
