Skolerne i Oure vinder årets økopris

Medarbejderne i Spisehuset på Skolerne i Oure havde for en kort stund lagt forklæderne og parkeret gryderne for at modtage Årets Økopris, Foodservice som blev uddelt på Økologisk Landsforenings Økologiske Topmøde torsdag d. 24. oktober.
“Det betyder meget for os, at vores indsats bliver belønnet med så fin en pris fra Økologisk Landsforening, som er en af Danmarks fremmeste institutioner, når det kommer til bæredygtighed. Det er en anerkendelse af det arbejde, vi gør og af vigtigheden af at uddanne de kommende generationer til at tænke og handle ansvarligt,” siger Mette Romer Søborg, medlem af skoleledelsen i Skolerne i Oure.
Prisen uddeles til det professionelle køkken, som går foran i økologiens og bæredygtighedens tegn, som bidrager med nytænkning og spreder budskabet videre.
”Skolerne i Oure er frontløbere og tænker økologi og bæredygtighed som en helhed. Hele skolen fra ledelse og medarbejdere til elever arbejder dagligt med at integrere økologi, bæredygtighed og verdensmålene i hverdagen,” siger direktør, Helle Borup Friberg, fra Økologisk Landsforening.
I år var FNs 17 verdensmål nemlig også en del af temaet for prisuddelingen, og de mål ligger højt på dagsordenen hos Skolerne i Oure.
”Omlægningen til økologi, bæredygtighed og arbejdet med FNs verdensmål har krævet et helt nyt perspektiv i det daglige arbejde og en helt ny tankegang,” fortæller Mads Dreyer, der er en del af ledelsen i Spisehuset.
”Det handler ikke kun om måltider, men om at gøre sig grundige overvejelser, planlægge, anvende gedigent kokkehåndværk og skabe sociale spiseoplevelser.”
Det gør skolerne bl.a. ved at inddrage eleverne i madlavningen og deri gennem at etablere et fælles fundament for måltidet som en social vigtig begivenhed, men også for at give eleverne viden og læring om råvarer, tilberedning og bæredygtighed med videre i livet.
Noget af det, som Skolerne i Oure, har indarbejdet i de daglige rutiner er at minimere madspild ved fx at modtage datomad fra leverandører.
Årets Økopris blev uddelt torsdag d. 24. oktober på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor omkring 250 repræsentanter for de professionelle køkkener og producenter af økologiske fødevarer var samlet til Det Økologiske Topmøde. Ud over at uddele Årets Økopris blev fire økologiske produkter hædret med Økologisk Guld prisen og Det Økologiske Spisemærke nr. 3000 blev overrakt til Kokkenes Køkken TDC Group Kolding af fødevareminister, Mogens Jensen (S).
Fakta:
Skolerne i Oure har ca.1000 elever fordelt på efterskole, kostgymnasium og højskole. Skolerne har særligt fokus på sport og udøvende kunst på eliteplan, samt på at udvikle de unge både fagligt og personligt.
Hver dag bespiser skolernes Spisehus de ca. 1000 elever, samt ca. 250 medarbejdere. Spisehuset modtog i 2018 Det Økologiske Spisemærke i guld og anvender 97 pct. økologiske råvarer.
Kontakter
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
T: 25 42 9302
M: vk@okologi.dk
Mads Dreyer, medlem af Spisehusets ledelse, Skolerne i Oure
T: 62 38 38 38
msd@oure.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finansminister Nicolai Wammen besøger økologisk succes, der har reduceret sit klimaaftryk med hele 38 procent udelukkende på fødevarer siden 201912.9.2025 08:39:21 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 15. september klokken 12.00 lægger finansminister Nicolai Wammen vejen forbi Regionshospitalet i Randers for at lade sig inspirere af en af landets største økologiske succeser.
Her og nu: Videoklip fra Økologisk Høstmarked6.9.2025 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Redaktioner kan frit bruge dugfriske videoklip fra Lille Østergård Økologi – en af 26 gårde, der lige nu holder høstmarked. Gæsterne fejrer årets høst sammen med landmænd, der undgår sprøjtegifte, og har plads til flere sommerfugle og et godt økologisk køb i markedsboderne.
Denne weekend: Høstmarked uden sprøjtegifte over hele landet5.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Traktortur, pluk-selv-æbler og -grøntsager, hop i halm, hør levende musik og spis ved langborde. Det bugner med oplevelser fra jord til bord denne weekend d. 6. og 7. september, hvor de økologiske gårde åbner dørene til Økologisk Høstmarked. Det er for alle og gratis.
Finansloven afspejler regeringens økologiske fordoblingsmål29.8.2025 11:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget for 2026.
De professionelle køkkener køber mere økologi – nu skal vi tale om de næste skridt26.8.2025 09:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer til foodservice steg med seks procent fra 2023 til 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Økologisk Landsforening ser frem mod de næste skridt og kalder på mere politisk prioritering, mere vidensdeling og en større bevidsthed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum