Skoler slap kunsten fri
22.12.2022 08:17:54 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

I går var der fernisering på Urbanskolens tre skoler i Esbjerg. De lokale kunstnere René Holm, Lotte Lambæk og Sara Vilslev har nemlig skabt værker til Præstegårdsskolen Urban, Rørkjær Skole Urban og Danmarksgades Skole Urban, så skolernes børn kan møde kunst hver eneste dag.
Værker lyste op
Under et stort neonskilt med teksten ”The Dream is yours” indviede borgmester Jesper Frost Rasmussen de nye lysværker på Præstegårdsskolen. Kunstværkerne begynder allerede på ydersiden af bygningen og leder så vej gennem foyeren til skolens festsal. På årets korteste dag lyste René Holms værker op i vintertusmørket og viste de håb og drømme, skolens børn har bidraget til kunstværket med.
I sin tale til skolens børn lagde borgmester Jesper Frost Rasmussen vægt på betydningen af kunst og kultur i hverdagen.
”I oplever kulturen omkring os og bruger kreativiteten til at lære, udvikle jer og forstå vores demokrati og samfund. Det, tror jeg, kan være med til at åbne for nye perspektiver på verden,” sagde borgmesteren.
Børn fra Specialcentret på Præstegårdsskolen var i forreste række med en fremvisning af stomp for de fremmødte børn og gæster.
Kunst i tunnellen
Herefter fortsatte indvielsen på Rørkjær Skole, hvor Lotte Lambæks store mosaikværk ”Vi er stjernestøv” blev afsløret i tunnellen ud mod Ringen. Selve indvielsen blev foretaget af formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, og skolens kor slog den glade stemning an.
På Danmarksgades Skole måtte alle skolebørn efter taler og sang ud at gå en omgang om skolen for at få alle Sara Vilslevs værker med – lige fra det lysende skilt over porten til en hel stime af keramikfisk produceret af skolens børn sammen med kunstneren.
Sammen om et kunstværk
Elevrådsformand Cornelia Mosegaard Finsen talte også til ferniseringen og var ikke i tvivl om, at kunstværket har gjort en forskel på Danmarksgades Skole.
”Det var faktisk ret fedt, at vi kunne være sammen om at lave et kunstværk, der er til gavn for hele skolen. Det betyder noget for stemningen, når der hænger noget på væggene på skolen og i lokalerne,” sagde elevrådsformanden.
Med de nye kunstværker af de tre lokale kunstnere er det let at se, at Urbanskolen er Esbjerg Kommunes profilskole for kultur. Kunstværkerne er alle placeret, så det er muligt for alle og enhver at nyde dem udefra, og er et oplagt mål for en gåtur i juledagene.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, jesra@esbjerg.dk, tlf. 27 24 18 00
Karen Jermiin Nielsen, udviklingskonsulent i Kultur & Projekt, kan11@esbjerg.dk, tlf. 21 22 63 52
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
Lykkens Have vokser ind i foråret25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
De sidste elementer fuldender Lykkens Have med nye legezoner, mere grønt og en legeplads, der står helt færdig i juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




