Skolepatruljer oplever manglende respekt
6.9.2021 06:05:00 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse

Danske trafikanter har respekt for skolepatruljerne og viser hensyn. I hvert fald i teorien, for i praksis halter det ude på skolevejene. Cyklister kan finde på at snige sig igennem, selvom skolepatruljen har lukket fodgængerfeltet og børn er i gang med at krydse vejen. Irritable bilister kan finde på at dytte og morgentravle fodgængere kritiserer højlydt skolepatruljens arbejde.
-Der er alt for mange elever i skolepatruljerne landet over, som har oplevet ubehagelige tilråb eller dårlig adfærd fra trafikanter. Det er ikke en rimelig måde at behandle børn, der udfører et stykke frivilligt arbejde for at passe på alle os andre, og derfor sætter vi fokus på problemet i den nye kampagne ’Pas på skolepatruljen’ i samarbejde med mange af landets kommuner og LB Forsikring, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.
For selvom hele 98 pct. af bilisterne i en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik fra 2021 svarer, at de synes godt om skolepatruljernes arbejde og at de selv viser hensyn til skolepatruljerne, er der altså stadig trafikanter, som ikke viser det fornødne hensyn. Bilisterne er nemlig også blevet spurgt, om andre bilister viser samme hensyn, som de selv gør. Her svarer 75 pct, at andre bilister viser samme niveau af hensyn som dem selv.
I en tidligere undersøgelse svarer 4 ud af 10 skolepatruljeelever, at de har oplevet en ubehagelig situation, når trafikanter ikke viser hensyn.
Opbakning fra lærere og politi
Lærerne, som har ansvaret for skolepatruljerne, kaldet skolepatruljeinstruktører, oplever også de ubehagelige eller farlige situationer. De ubehagelige situationer resulterer nogle gange i, at eleven, det er gået ud over, mister lysten til at stå skolepatrulje.
- Når 4 ud af 10 skolepatruljeelever har oplevet en ubehagelig situation, så er der nogle trafikanter derude, der lige skal trække vejret en ekstra gang. Det forsøger vi på en god måde at gøre dem opmærksom på med kampagnen. De fleste skolepatruljeelver er stolte og glade for deres opgaver, og det ansvar de påtager sig, og det vil vi gerne have, de bliver ved med at være, siger Mikkel Klausen, chef for Kommunikation & CSR i LB Forsikring.
Rådet for Sikker Trafik ved fra undersøgelser, at langt de fleste skolepatruljeelever er glade for arbejdet som skolepatrulje, og at de også er trygge ved at stå skolepatrulje. Det er positivt set i lyset af, at 45 procent af de adspurgte skolepatruljeinstruktører svarer, at en eller flere elever i deres skolepatrulje er blevet chikaneret eller har følt sig utrygge ved trafikanternes adfærd. Det viser en undersøgelse blandt skolepatruljeinstruktører fra 2020.
I nogle tilfælde, hvor en bilist ikke respekterer skolepatruljen, husker snarrådige elever at notere bilens registreringsnummer, hvorefter skolepatruljeinspektøren kontakter politiet. Det er noget, som kan have en positiv effekt på den konkrete bilists opførsel overfor skolepatruljen.
-I dansk politi bakker vi fuldstændig op om skolepatruljernes arbejde, og ser vi trafikanter, som ikke følger skolepatruljens anvisninger, er det en overtrædelse af færdselsloven, som vi sigter dem for. Det er helt uacceptabelt, at skolepatruljerne i nogle tilfælde ikke bliver respekteret, så vi hilser indsatsen velkommen, siger Christian Bertelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Kampagnen starter mandag den 6. september i 77 kommuner over hele landet og kører helt frem til 26 september.
For yderlige oplysninger:
Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik. 2572 7110
Marie Grabow Westergaard, Pressechef, LB Forsikring, 31438233
Pressekontakt, Rådet for Sikker Trafik. 39163969
Kommuner der deltager i ”Pas på skolepatruljen” 2021 (inddelt efter politikredse).
Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerlands, Aalborg
Midt- og Vestjylland: Herning, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer, Thisted
Østjylland: Favrskov, Odder, Randers, Aarhus
Sydøstjylland: Billund, Hedensted, Horsens, Kolding, Skanderborg, Syddjurs, Vejle
Syd- og Sønderjylland: Esbjerg, Haderslev, Sønderborg. Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa
Fyn: Faaborg-Midtfyn, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Svendborg
Bornholm: Bornholms regionskommune
Sydsjælland og Lolland-Falster: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Vordingborg
Midt- og Vestsjælland: Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød, Stevns
Nordsjælland: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Halsnæs, Helsingør Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal
Storkøbenhavn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Dragør, København, Tårnby
Eksempler på dårlig opførsel på skolevejen.
I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse blandt skolepatruljeinspektører landet over, kunne lærerne i åbne besvarelser skrive eksempler på ubehagelige oplevelser, deres skolepatruljer havde haft. Det resulterede i flere end 175 beskrivelser af situationer, som var ubehagelige.
Undersøgelsen blev gennemført i 2020 af Epinion for Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring. Den bygger på 394 besvarelser fra lærere med skolepatruljeansvar.
Eksempel 1: Enkelte situationer hvor bilister synes, at patruljen ikke flytter sig hurtigt nok eller står for længe, så dytter de eller kommer med kommentarer, når de kører forbi.
Eksempel 2: Flere af vores elever i skolepatruljen har oplevet, at bilister ikke respekterede deres anvisninger. Eleverne var ellers iført skolepatruljevest og “slikkepind” og stod ved et fodgængerfelt. Til trods herfor måtte eleverne springe ind til siden for at undgå at blive påkørt. Eleverne var meget chokerede bagefter, og vi gik til skolens ledelse, og fortalte hvad der var sket. Ledelsen har efterfølgende givet besked til færdselspolitiet.
Eksempel 3: En bil kom meget tæt på - de huskede nummerpladen, og jeg kontaktede politiet, der kontaktede ejeren - det hjalp.
Eksempel 4: Bilister, der ruller vinduet ned og råber. Voksne bilister, der giver fuck-finger og viser knytnæve.
Om undersøgelsen blandt skolepatruljeelever:
Jævnligt foretager Rådet for Sikker Trafik en spørgeskemaundersøgelse blandt cirka 3.000 elever i de danske skolepatruljer, men grundet coronanedlukning og hjemsendte elever har det ikke været muligt at gennemføre en lignende undersøgelse i 2020 og 2021.
Den seneste gennemførte undersøgelse er derfor fra 2019, og det er fra denne undersøgelse, at tallene herunder stammer. Eleverne blev blandt andet spurgt:
Har du oplevet en ubehagelig situation? (Du skal kun skrive ja, hvis du selv har oplevet det. Hvis en af de andre elever har oplevet det, skal du skrive nej.) n:2.850
- Nej: 62 procent
- Ja, en eller flere gange: 38 procent.
Hvilken type ubehagelig situation var der tale om?
- Med en bilist: 48 procent
- Med en cyklist: 21 procent
- Med en fodgænger: 13 procent
- Med en anden trafikant (f.eks. busser, lastbiler, knallerter): 12 procent
Nøgleord
Billeder
Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Mange forældre er i tvivl om forsikringsforholdene, når børnene flytter hjemmefra. Er du en af dem?25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
46 procent af forældrene svarer i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de er i tvivl om, hvilke forsikringer deres voksne børn har brug for, når de flytter hjemmefra. Hvis du er en af dem, der er i tvivl, kan du læse med her og få en række gode råd fra landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




