LB ForsikringLB Forsikring

Skolepatruljer fortjener respekt – kampagne viser vejen

Del

Hele 78 kommuner er med i kampagnen fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring, der skal bakke de lokale skolepatruljer op, og vise at det ikke er i orden når trafikanter dytter, råber og ikke respekterer skolepatruljerne. Kampagnen starter på mandag.

Kampagnen "Pas godt på Skolepatruljen" starter mandag den 5. september i 78 kommuner landet over.
Kampagnen "Pas godt på Skolepatruljen" starter mandag den 5. september i 78 kommuner landet over.

Når skolepatruljerne stiller sig ud til vejen for at hjælpe de mindste elever over vejen, er de både glade for og trygge ved den opgave, de udfører. Det viser en undersøgelse foretaget blandt 2.085 skolepatruljeelever, som Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring har gennemført i foråret 2022.

Men når man dykker lidt længere ned i undersøgelsen, er det en nærliggende tanke, at skolepatruljeleverne er lavet af et særligt stof. Det er nemlig hver fjerde skolepatruljeelev i undersøgelsen, som svarer, at de er blevet råbt ad eller skældt ud, og næsten hver tredje svarer, at de er blevet dyttet ad. Alligevel er det flere end 9 ud af 10 skolepatruljelever, der svarer, at de altså er både glade for og trygge ved at stå skolepatrulje.

I kampagnen ‘Pas godt på skolepatruljen’, som kører fra mandag den 5. september, bliver bilister, cyklister og gående opfordret til at finde lidt mere overskud frem. Ingen skolepatruljer har fortjent at få en dårlig oplevelse, mens de udfører deres frivillige arbejde.

-Skolepatruljeeleverne er enormt seje, for de yder en stor indsats for trygheden på skolevejen. Desværre oplever de indimellem utålmodige trafikanters kommentarer eller manglende efterlevelse af deres anvisninger. Vi skal alle sammen finde overskud til at give skolepatruljerne tid til at udføre deres arbejde trygt og sikkert, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Ønsker blot at hjælpe
Eleverne, som står skolepatrulje, får selv noget ud af arbejdet, men der er ikke tale om løn. Det er nemlig noget andet, som tæller i det frivillige arbejde, de udfører.

I undersøgelsen svarer 7 ud af 10 elever, at det, de har fået ud af at stå skolepatrulje, er, at de har hjulpet andre, så de kan føle sig sikre i trafikken. Mange svarer også, at de er blevet mere ansvarsbevidste, at de er blevet bedre til at passe på sig selv i trafikken, og at de har lært andre elever bedre at kende.

-Skolepatruljerne fortjener på ingen måde, at andre trafikanter ikke opfører sig ordentligt. Eleverne udfører en rigtig vigtig opgave helt frivilligt. Derfor er det virkelig dejlig at se, at deres primære motivation er følelsen af at gøre noget godt for andre og være en del af et stærkt fællesskab. Det understreges yderligere af, at næsten halvdelen af skolepatruljeeleverne føler, at de er blevet mere ansvarsbevidste af at stå skolepatrulje, siger Mikkel Klausen, chef for Kommunikation og Bæredygtighed i LB Forsikring.

De fleste skolepatruljeelever går i 6. eller 7. klasse, og de deltog i undersøgelsen i april og maj 2022.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Rådet for Sikker Trafik som en spørgeskemaundersøgelse. I alt er besvarelserne fra 2.085 skolepatruljeelever med i undersøgelsen.

Herunder findes regionale tal.

Spørgsmål: Har du i skoleåret 2021/2022 – mens DU stod skolepatrulje – oplevet at andre dyttede af dig? Ja, en eller flere gange.

  • Region Hovedstaden: 30 procent
  • Region Sjælland: 31 procent
  • Region Midtjylland og Nordjylland: 24 procent
  • Region Syddanmark: 31 procent

Spørgsmål: Har du i skoleåret 2021/2022 – mens DU stod skolepatrulje – oplevet at andre råbte ad dig/skældte dig ud af dig? Ja, en eller flere gange.

  • Region Hovedstaden: 29 procent
  • Region Sjælland: 20 procent
  • Region Midtjylland og Nordjylland: 19 procent
  • Region Syddanmark: 24 procent

Kontakt:
 Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder, Rådet for Sikker Trafik: 25727110
 Jeppe Gudmandsen, pressekonsulent, Rådet for Sikker Trafik: 28115863
 Marie Grabow Westergaard, pressechef, LB Forsikring: 31438233

Nøgleord

Billeder

Kampagnen "Pas godt på Skolepatruljen" starter mandag den 5. september i 78 kommuner landet over.
Kampagnen "Pas godt på Skolepatruljen" starter mandag den 5. september i 78 kommuner landet over.
Download

Links

Information om LB Forsikring

LB Forsikring
LB Forsikring
Amerika Plads 15
2100 København ø

+45 78 73 68 03https://www.lbforsikring.dk/

LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.

LB Forsikring har lige over 412.000 medlemmer fordelt i hele landet.

Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring

Københavnerne er dårligere til at huske cykellygterne end nordjyderne, men langt de fleste synes, at en bøde for manglende lys på cyklen er i orden2.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den kolde og våde vintertid er lig med en længere lygtetændingstid. Men glemmer man at tænde de røde og hvide lygter på cyklen, kan det være meget farligt og ende med at koste én dyrt. Der er dog steder i landet, hvor de er lidt bedre til at huske lygterne end andre. Det viser en undersøgelse foretaget i LB Forsikrings medlemspanel.

Går julehyggen op i røg? 26 % af danskerne har oplevet brand fra stearinlys – men i år vil vi tænde flere lys.15.11.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Selvom over en fjerdedel af danskerne har oplevet brand fra stearinlys, ser det ud til, at der kommer flere julelys af stearin i de danske hjem til vinter. Det viser en befolkningsundersøgelse fortaget af Voxmeter for LB Forsikring. Her svarer 37 %, at det er sandsynligt, at de vil tænde flere stearinlys end de plejer for at spare på energien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum