Aarhus Universitet: Arts

Skolen har brug for reflekterende praktikere

Del
Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Magasinet Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Hvad vil det egentlig sige, at være en reflekterende praktiker? Det dykker vi ned i det seneste nummer af Asterisk. Meget tyder dog på, at lærere – og ikke mindst lærerstuderende – stadig har svært ved at leve op til idealet, der blev etableret med Donald A. Schöns banebrydende bog Den reflekterende praktiker fra 1983.

”Det er svært at være en reflekterende praktiker, og på læreruddannelsen har man undervurderet, hvor svært det er. Man skal vurdere sin praksis og se på sig selv udefra. Og stille spørgsmålet: ’Greb jeg det hensigtsmæssigt an? Hvad kunne jeg have gjort anderledes?” forklarer Per Fibæk Laursen, der er professor på DPU, Aarhus Universitet.

Han peger på, at Den reflekterende praktiker som metode også kan bruges til at koble teori og praksis.

”Hvis du fx er dansklærer og har elever, der har svært ved at knække læsekoden, så skal du trække på teori om læsedidaktik, men måske også på pædagogisk teori om børn i udsatte positioner eller om tosprogede børn. Det er situationen, der afgør, hvilke teorier der skal i spil. Mestrer man refleksion på det niveau, så står man som lærer stærkt i mødet med elever og forældre,” siger Per Fibæk Laursen.  

Teori kan styrke praksis 

Spørgsmålet er, om lærerene er klædt godt nok på til at være reflekterende praktikere. Og om det er noget, man træner på læreruddannelsen.

I evalueringen af læreruddannelsen står der: ”De kommende folkeskolelærere skal være i stand til at integrere træning af lærerkompetencer og øvelse i at forholde sig analytisk og udviklende til egen praksis” (Ekspertgruppen, 2018). De skal med andre ord være reflekterende praktikere, der mestrer vekselvirkningen mellem praksistræning og øvelse i teoretisk refleksion.

Men som uddannelsen ser ud i dag, har den fokus på performancemål, der er rettet direkte mod praksis. Det indebærer klare mål for, hvordan man fx leder undervisningen eller holder klassemøder og forældremøder. Og den orientering understøtter ikke den ønskede udvikling hos de studerende. Tværtimod, lyder det fra Hans Dorf, der er lektor emeritus på DPU, Aarhus Universitet.  

”Intentionen med reformen var, at de studerende skulle blive reflekterende praktikere, men der er sket det modsatte. Vidensgrundlaget i den danske læreruddannelse sigter ikke mod, at de studerende skal tænke videnskabeligt i relation til deres praksis, men at de skal blive i stand til at handle ud fra direktiver, der henviser til videnskab. Det er der ikke meget reflekterende praktiker i,” siger han og fortsætter:

”Det er svært at forestille sig, at man kan blive bedre til praksis gennem mere teori. Men det kan man!”

Hans Dorf peger på, at læreruddannelsen skal have et mere solidt vidensgrundlag, som de studerende kan bruge til at perspektivere alle de erfaringer og hændelser, som de kommer ud for i praksis under praktikforløb og som færdiguddannede.

”Det vil også fremtidssikre uddannelsen bedre i forhold til et samfund, der konstant ændrer sig. Et stærkt vidensfundament klæder samtidig lærerne på til at begrunde deres valg. Det styrker deres autoritet og status blandt forældre og elever, men også politisk vil de stå stærkere,” siger han.

Nøgleord

Kontakter

Per Fibæk Laursen
Professor
DPU, Aarhus Universitet
pefi@edu.au.dk
Mobil: 21702695

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et institut ved Faculty of Arts på Aarhus Universitet. DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Trivselsfremme i skolen kræver helhedsorienteret indsats19.4.2024 10:08:16 CEST | Pressemeddelelse

Trivsel og mistrivsel blandt skoleelever er et af tidens helt store spørgsmål, men hvad siger forskningen om trivsel og trivselsfremme i skolen? En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ giver en indføring i både dansk og international trivselsforskning. Den anbefaler, at vi løfter blikket fra enkeltelever og anlægger et helhedssyn på trivsel, og at skolerne i deres arbejde med at fremme trivsel altid tager udgangspunkt i de konkrete elever i den konkrete skole.

Nedlukninger blev en midlertidig undtagelsestilstand i familielivet22.3.2024 09:20:36 CET | Pressemeddelelse

Covid-19 påvirkede familier meget forskelligt og synliggjorde strukturelle uligheder i Danmark. For de fleste børnefamilier blev nedlukningsperioderne dog en parentes. Men for unge, der var teenagere og midt i deres formative år, har nedlukningerne fået mere langvarige konsekvenser. Ikke mindst for deres evne til at indgå i fællesskaber med jævnaldrende. Sådan lyder det fra forskere på DPU, der har undersøgt familielivet under pandemien.

Debatarrangement med Glenn Bech: Er kunsten blevet en legeplads for den hvide middelklasse i byerne?4.3.2024 12:06:00 CET | Pressemeddelelse

I årevis har teatre, museer og andre kunstinstitutioner forsøgt at udvide deres publikum – men med begrænset succes. Er kunsten mangfoldig nok, når den hovedsageligt samler en urban, hvid middelklasse – og hvad kan man gøre ved det? Det er spørgsmålet, som forfatter Glenn Bech og et stærkt panel vil diskutere tirsdag den 19. marts på Teatret Svalegangen til debatserien ”Art of Assembly”.

Ny europæisk undersøgelse: Danske unges følelse af europæisk identitet bliver større – men langt færre forventer at stemme til EU-Parlamentsvalg22.2.2024 10:10:45 CET | Pressemeddelelse

Danske skoleelever i 8. klasse har store forventninger til Europas fremtid, ligesom de i høj grad ser sig selv som europæere. Men sammenlignet med 8. klasseelever fra andre europæiske lande er de danske elever bemærkelsesværdigt skeptiske over for fælles regler for samarbejde og arbejdskraftens fri bevægelighed i Europa, og færre danske elever end tidligere forventer at stemme til fremtidige EU-parlamentsvalg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye