Aabenraa Kommune

Skoleleder siger farvel efter 18 år: Tidspunktet er det helt rigtige

Del
Efter næsten to årtier som skoleleder på Stubbæk Skole går Lone Thaysen på pension 1. april. Det glæder hende, at hun efterlader en velfungerende skole, som hun med god samvittighed kan give videre til sin efterfølger.
Lone Thaysen har været ansat på Stubbæk Skole siden 2001. Foto: Privat
Lone Thaysen har været ansat på Stubbæk Skole siden 2001. Foto: Privat

Når 64-årige Lone Thaysen 1. april 2019 går på pension, er det efter længere tids overvejelser.

- Jeg har haft en plan i de sidste tre-fire år om, at jeg ville stoppe før 2020. Der er en del mål i folkeskolen, der går til 2020, og det er et godt tidspunkt at starte op på for en ny, inden der kommer nye mål i 2020. Uden at blive for teknisk er der lavet nye regler, som betyder, at det rent pensionsmæssigt er en fordel at gå på pension nu frem for senere på året, og det spiller selvfølgelig også ind, siger den afgående skoleleder på Stubbæk Skole og fortsætter:

- Jeg har lovet mig selv, at jeg vil sige stop, mens det stadig er spændende at gå på arbejde, lyder det fra Lone Thaysen, der har lavet en aftale med skolechefen om, at hun løser en række konkrete opgaver på Stubbæk Skole frem til sommerferien, hvor en af dem er at planlægge det kommende skoleår.

1. februar 2001 blev Lone Thaysen ansat som skoleleder på Stubbæk Skole. Før det var hun leder på Søgård Skole i otte år, da den stadig var kommunal, lige som hun også har været ansat som lærer og viceskoleleder på Egernsund Skole i 16 år.

- Tiden på Stubbæk Skole har været fantastisk. Ellers var jeg ikke blevet på stedet i så mange år. Det er en velfungerende skole, hvor der er trivsel blandt skolens dygtige medarbejdere og elever. Der er en engageret skolebestyrelse og forældrekreds. Faktisk vil jeg sige, at jeg ikke har haft en eneste dag, hvor jeg ikke har haft lyst til at gå på arbejde, siger den afgående skoleleder.

Hvad, der herefter skal ske, står endnu hen i det uvisse for Lone Thaysen, der er bosat i Kliplev med sin mand. Hun har voksne børn, og hun har også børnebørn, som kommer til at se mere til den afgående skoleleder.

- Der er selvfølgelig venner og familie, som jeg nu får mere tid til, og det glæder jeg mig til. Hvad der så ellers skal ske, det skal jeg lige bruge lidt tid på at finde ud af. Jeg skal lige finde mine ben i en helt ny verden, når jeg pludselig ikke er på arbejdsmarkedet længere. Det bliver spændende og udfordrende, siger hun.

Lone Thaysen er en af flere skoleledere, der på det seneste er gået på pension i Aabenraa Kommune.

- Lige nu ser vi et generationsskifte blandt vores ledere. Dog er der stadigvæk en del erfarne skoleledere tilbage, så jeg er ikke i tvivl om, at den gode stemning og kultur i lederflokken får lov til at leve videre, siger skolechef i Aabenraa Kommune, Lars Borst Hansen.

Afdelingsleder på Stubbæk Skole Morten Hoff konstitueres som skoleleder fra 1. april til 1. august. I mellemtiden bliver der nedsat et ansættelsesudvalg, som skal være med til at ansætte den kommende skoleleder.

Kontakter

Skolechef, Lars Borst Hansen, tlf.: 73 76 70 17; e-mail: labh@aabenraa.dk


Afgående skoleleder Stubbæk Skole, Lone Thaysen, tlf.: 22 14 92 05; e-mail: lmt@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

Lone Thaysen har været ansat på Stubbæk Skole siden 2001. Foto: Privat
Lone Thaysen har været ansat på Stubbæk Skole siden 2001. Foto: Privat
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye