Skoleeleverne i Guldborgsund har fået et fælles elevråd
4.10.2019 08:57:07 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Hvordan får man mere bevægelse i skolen? Og hvordan arbejder man for, at alle elever oplever et synligt fælleselevråd? Rummet var fuld af engagement og energi, da de 24 elevrådsrepræsentanter fra de fleste af folkeskolerne i Guldborgsund torsdag mødtes på rådhuset i Nykøbing for at nedsætte et fælles elevråd. Her lagde medlemmerne også de første planer for fælleselevrådets kommende arbejde.
Fælleselevrådet er elevernes samlede talerør, og her er det netop emner som bevægelse og et synligt fælleselevråd, der optager alle, uanset hvor man bor og går i skole, siger den nyvalgte formand, Helena Neamann Andersen fra Stubbekøbing skole. Det er derfor også disse emner, fælleselevrådet kaster sig over som noget af det første.
”Det er vigtigt, at vi får rørt os i løbet af dagen. Jeg synes, at der skal være flere små pauser i løbet af en skoledag. Gerne med kontrolleret fysisk aktivitet på tværs af klasserne,” siger Helena.
Næstformand Frederik Ubbesen glæder sig til at komme i gang med arbejdet.
”Fælleselevrådet står altid til rådighed for politikerne, hvis de mangler gode ideer og input fra elevsiden. Jeg glæder mig til at hjælpe de lokale elevråd i Guldborgsund Kommune, eleverne og den nyvalgte formand med at få mere indflydelse på vores skoledag,” siger Frederik fra Møllebakkeskolen.
Simon Hansen, formand for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget, ser mange fordele ved, at eleverne organiserer sig.
”Demokrati i Guldborgsund er ikke kun for politikerne i byrådet. Det er meget vigtigt, at eleverne oplever at være en del af demokratiet. Gennem fælleselevrådet oplever eleverne, at deres mening tæller. Det gør mig oprigtig glad at se det engagement og den energi eleverne har. Fælleselevrådet giver eleverne indflydelse på deres egen hverdag og skolegang. Det er vigtigt for at skabe den bedst mulige hverdag for eleverne. Som en bonus styrker det den demokratiske forståelse og deltagelse på skolerne helt konkret, og samtidig styrker det den almene demokratiske dannelse af vores unge borgere, " siger Simon Hansen.
Elevrådet er blevet til med hjælp og opbakning fra kommunens forvaltning og organisationen Danske Skoleelever. Elevorganisationen stod også for en stor del af dagens program.
”Det har været en fornøjelse at være med til at starte det fælleselevråd op her i Guldborgsund Kommune. Elevrådsrepræsentanterne har været nysgerrige, engagerede og arbejdsomme. Jeg håber, de opnår deres mål om at være synlige, så Guldborgsund de næste mange år vil have et fælleselevråd, der kan være med til at støtte de lokale elevråd ude på skolerne” siger Maria-Celina fra Danske Skoleelever.
FAKTA – Fælleselevrådet
- Et fælleselevråd samler de lokale elevråd på alle skoler i et kommunalt elevorgan, der kan udtrykke holdninger og komme med forslag og ideer på vegne af alle eleverne i kommunen. Fælleselevrådet kan høres om eksempelvis den kommunale skolestrategi, skolepolitik og andet.
- Fælleselevrådet består af i alt 28 medlemmer, to repræsentanter fra hver skole. Elevrådsformanden og næstformanden. Fælleselevrådsrepræsentanter skal gå i 6. klasse eller derover.
- Fælleselevrådet mødes minimum fire gange om året. Der kan derudover holdes møder efter behov.
- Hvert år er der valg til formandskabet. Formandskabet består af en formand, en næstformand og en sekretær.
- Formandskabet i Guldborgsund Fælleselevråd består af:
o Helena Neamann Andersen fra Stubbekøbing skole (formand)
o Frederik Ubbesen fra Møllebakkeskolen (næstformand)
o May-Britt Hermann (sekretær)
Kontakter
May-Britt Hermann, mher@guldborgsund.dk, 25182359
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

