Skoleelever vender tilbage til Furesøs skoler efter påske
29.3.2021 08:03:21 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

”Vores lærere og skoleledere glæder sig så meget til at se børnene fysisk igen. Og hvor bliver det godt for eleverne at se deres kammerater og få en mere normal hverdag tilbage. Da det er en kabale at få fremmødekalender, sikker afstand og lærerressourcer til at gå op, begynder de første børn fra 5. - 8. klasser senest torsdag efter påske. Det er en lokal beslutning på den enkelte skole, om eleverne kan starte 1-2 dage tidligere”, fortæller Henrik Poulsen (A), formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse.
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse fulgte en anbefaling fra forvaltningen om at sikre tid til at planlægge en ordentlig fysisk tilbagevenden til skole samtidig med, at der tilbydes online undervisning den anden halve af tiden. Ifølge nationale retningslinjer må 5.-10. klasserne have 50 procent fremmøde i skolerne.
Samtidig betyder afstandskrav, pladsforhold og det, at lærere primært skal følge samme elever og klasser, at skolebørnene får lidt kortere skoledage. Til gengæld vil der blive undervist i mindre gruppe og med to-lærer-ordning i flere timer. Undervisningen bliver dermed mere differentieret efter elevernes faglige niveau, trivsel og motivation efter et skoleår, hvor eleverne har haft nød- og fjernundervisning i så lang tid.
Fra onsdag den 7. april er skoledagens længde frem til sommerferien:
- 0-4. klasse fra kl. 8.00 -13.00 (fysisk fremmøde på skolerne)
- 5.-10. klasse fra kl. 8.00-14.00 (50 pct. af eleverne har fysisk fremmøde senest fra den 8. april 2021)
Hver elev får via sin egen skole direkte information om hvor og hvornår, de skal møde op efter påske.
Furesøs skoler følger de retningslinjer, der gælder for genåbningen af skolerne for de ældste elever. Skolerne følger også retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen i forhold til mindre kontakt mellem klasser, fokus på hygiejne, afstand på fællesarealer og i frikvartererne for at forebygge smitteudbrud.
Kontakter
Henrik Poulsen (A)
Formand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelser; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Tine GramVelfærdsdirektør
Center for Dagtilbud og Skole, Center for Børn og Voksne, Center for social og sundhed.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


