Skole OL-finalerne er skudt i gang
15.6.2022 12:10:40 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Der var indmarch, olympisk ild, fest og farver, da Skole OL-finalerne blev åbnet på Byens Plads i Billund – ’Børnenes Hovedstad’. Frem til fredag den 17. juni kæmper flere tusinde elever fra 4.-8. klasse om de eftertragtede Skole OL-medaljer og flotte pokaler.
”Det er svært ikke at blive både glad og hamrende stolt, når jeg kigger på de mange tusinde børn til Skole OL-finalerne. Der er glæde, sved på panden og frem for alt fællesskab. Nogle vinder finalerne, mens andre taber, men klasserne sejrer alle i samarbejde og fællesskab og får gode oplevelser sammen gennem idrætten. Tak til de mange deltagende skoler, specialforbund, partnere og Billund Kommune for at gøre Skole OL muligt,” siger Hans Natorp, formand for DIF, mens han overværer finalerne i Billund.
Også projektleder på Skole OL, Janni Thrane, er fuld af begejstring over at se kulminationen på dette års Skole OL, som flere end 44.000 børn fra hele Danmark har deltaget i:
”Endelig er Skole OL-finalerne i gang. Tusindvis af børn samles i disse dage i Billund til bevægelsesglæde, fællesskab, færdighed og fairplay. Stemningen er helt i top, og man kan ikke undgå at blive begejstret og glad, når man mærker børnenes glæde og energi.”
Om Skole OL
Skole OL er OL i børnehøjde, og det låner en masse traditioner fra det rigtige OL. Der er eksempelvis indmarch, ilden tændes, og der uddeles medaljer. Disciplinerne er i flere tilfælde tilrettet alderen, så børnene fx ikke kaster med spyd, men med ’hylere’, og børnene ror ikke på søen, men i ergometermaskiner.
Skole OL så dagens lys i 2009, men her deltog udelukkende københavnske skoleelever. I 2012 blev Skole OL landsdækkende, og i de senere år er legene blevet udvidet, så klasserne ikke kun deltager i atletikdiscipliner, men også i bowling, bueskydning, dans, e-cykling, orienteringsløb, parasport, roning, triatlon og ultimate.
Det traditionsrige Skole OL er et samarbejdsprojekt mellem DIF og Dansk Atletik, som sammen med flere andre specialforbund under DIF har en målsætning om at udvikle Skole OL med endnu flere idrætsgrene på programmet og med flere deltagere til følge.
DIF og Dansk Atletik står bag Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden, Billund Kommune Ole Kirk’s Fond og Salling Group (repræsenteret ved Bilka). Se mere på www.skoleol.dk.
Yderligere kommentarer:
Hans Natorp, formand i DIF, 31444015
Janni Thrane, Skole OL-projektleder, 28868402
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskyOL-presseansvarlig
Tlf:28893678jdr@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
